EM i orienteringsløb 2024
European Orienteering Championships 2024 bliver en varm og krævende omgang under solen i det centrale Ungarn. Lange bakker, detaljerede områder og stenede skrænter, med lynhurtig bund og god sigtbarhed, bliver de terrænmæssige rammer om årets højdepunkt for skovløberne, der skal holde hovedet koldt i den brandvarme ungarske skov på mellemdistance, langdistance og stafet til EM fra den 16-20. august 2024.
Dansk Orientering er på plads i ungarske Mór, og her på siden finder du alt du skal bruge for at opleve den danske vinkel på EM i orienteringsløb 2024. Du kan læse mere om distancerne før de går i gang, finde links til alle de forskellige LIVE services under løbene og læse opfølgninger og se billeder fra konkurrencerne, når de er vel afsluttet. Har du spørgsmål til siden, ris/ros eller ønsker, kontakt da gerne kommunikationsansvarlig i Dansk Orientering, Camilla Bevensee på
Program EM i Ungarn

Mellemdistance
Kvalifikation og finale
Damer:
Agnes Nørgaard Kracht
Annika Simonsen
Eva Örnhagen Jørgensen
Ida Agervig Kristiansson
Ida Øbro
Lotte Markussen
Miri Thrane Ødum
Herrer:
Elias Hinge Krogsgaard
Emil Øbro
Laurits Bidstrup Møller
Linus Agervig Kristiansson
Magnus Dewett
Marius Thrane Ødum

Langdistance
Damer:
Agnes Nørgaard Kracht
Annika Simonsen
Eva Örnhagen Jørgensen
Ida Agervig Kristiansson
Ida Øbro
Lotte Markussen
Miri Thrane Ødum
Herrer:
Elias Hinge Krogsgaard
Emil Øbro
Laurits Bidstrup Møller
Linus Agervig Kristiansson
Marius Thrane Ødum
Rasmus Møller Jess

Stafet
Damer
Danmark 1 - Miri Thrane Ødum, Annika Simonsen, Agnes Nørgård Kracht
Danmark 2 - Ida Agervig Kristiansson, Eva Örnhagen Jørgensen, Malin Agervig Kristiansson
Herrer
Danmark 1 - Linus Agervig Kristiansson, Rasmus Møller Jess, Elias Hinge Krogsgaard
Danmark 2 - Emil Øbro, Magnus Dewett, Laurits Bidstrup Møller
DISTANCERNE TIL EM I UNGARN
Mellemdistance - 16. og 17. august (kvalifikation og finale)
Terrænet er det samme for mellemdistance finalen og langdistancen, men ligner også det, der skal løbes mellemdistance kvalifikation og stafet i, og der er både diffuse detaljer og bunkevis af højdemeter på menuen.
"Det er nogle ekstreme udfordringer, der venter løberne, både fordi det er meget varmt, men også fordi terrænerne er meget fysisk krævende. Der er rigtigt mange bakker, meget stejlt flere steder og der er mange højdemeter på banerne. Der er meget åbent flere steder, hvor solen bager ned, så varmen slipper man heller ikke uden om at skulle kæmpe med. Det er også teknisk krævende terræner, med små, diffuse detaljer. Små sten og styb kan være svære at se, men det skifter også meget i orienteringen, fra de diffuse, flade områder til skrænterne, hvor man skal tænke helt anderledes," lyder analysen fra cheflandstræner Tue Lassen, der er på plads i Ungarn med det 15 løbere store danske EM-hold.
De høje temperaturer er et af de store samtaleemner i den danske lejr, hvor løberne skiftevis er at finde i skyggen med en skive vandmelon i den ene hånd og en næsten overdimensioneret vandflaske i den anden og så i poolen, der ligger midt i den ferieby de fleste landshold er indkvarteret i. Nedkøling, hydrering og god restitution kommer ifølge cheflandstræner Tue Lassen til at være vigtigt for at hvordan det går det danske hold, når mesterskabet ruller i gang med mellemdistance kvalifikationen fredag.
"Det bliver afgørende for hvordan man præsterer, at man er godt forberedt på varmen. Vi havde nogle eksempler på dårlig hydrering og restitution i forhold til væske og nedkøling til VM sidste år, som vi har lært af. Vi har meget mere fokus på de her ting og har fået implementeret gode vaner, så vores løbere står med de bedste forudsætninger inden start. Alligevel bliver det en kæmpe udfordring at holde hovedet koldt derude på løbene, især til sidst på banen, hvor der er stor risiko for at koge over og få det så varmt, at man også smelter lidt sammen teknisk," lyder det fra Tue Lassen.
Detaljer om løbet
Kvalifikation - afsluttet
Finale
Damer - 4,5 km. 340 m stigning, 19 poster
Herrer - 5,1 km 390 m stigning, 22 poster
Vindertid ca. 35 minutter

Startlister
Kvalifikation:
Damer og herrer - Alle heats
De danske starttider
Finale:
Langdistance - 18. august
Søndag venter en mindst lige så krævende langdistance til EM i Ungarn, som lørdagens mellemdistance viste sig at være, hvor samtlige danske løbere får mulighed for at levere gode præstationer i det kuperede ungarske terræn, der dog ifølge cheflandstræner Tue Lassen bliver mindre ekstremt og mere kendt end på mellemdistancen.
"Det bliver en endnu hårdere omgang på langdistancen end på mellemdistancen. De ramte alt for højt med vindertiderne i dag på mellemdistancen og det var ekstremt krævende terræn. Vi forbereder os på en virkelig hård omgang igen, med varmt vejr, lange baner og mange højdemeter. Heldigvis bliver det lidt mere et terræn vi kender, som minder om Tjekkiet, hvor vi har løbet mange gange. Vejvalgsorientering med store slugter man skal vurdere hvordan man skal passere. Jeg håber det kommer til at passe os bedre. Det er terræn vi burde være bedre til end i dag, så det er det det handler om at få forberedt sig frem mod nu," lyder det fra cheflandstræner Tue Lassen, der ser frem mod EM sidste individuelle konkurrence søndag.
Læs hele opfølgningen på EM mellemdistancen, hvor cheflandstræner Tue Lassen ser frem mod langdistancen i nyheden her: EOC 2024: Hård dansk dag på EM mellemdistancen
Detaljer om løbet:
Herrer - | 90 min vindertid, | 13,9 km, | 850 m stigning, | 25 poster |
Damer - | 90 min vindertid, | 10,8 km, | 630 m stigning, | 22 poster |

Nyheder og billeder
Stafet - 20. august
Den sidste distance ved dette års European Orienteering Championships venter, nemlig stafetten, hvor det danske hold i Ungarn har en sidste mulighed for at levere. De danske stafethold er nu sat og cheflandstræner Tue Lassen holder fast i målsætningen for stafetten, der lyder på en top-6 i enten dame- eller herreklassen.
"Vi kan have de højeste forventninger til vores to damestafethold, hvor vi har to rigtigt stærke hold, som begge kan indfri målsætningen, hvis de løber godt. Så vi håber meget på at vi kan få et af holdene i top-6 af nationer. Vi ved godt at der er mange gode hold foran fra de store nationer, men vi kigger meget på hvor vi placerer os i nationskonkurrencen. For herrerne skal det virkelig flaske sig for at blive top-6, men vi håber mere på en top-8 af nationer. Lykkes det, har de også lykkedes rigtigt godt. Vi har desværre ikke Marius med, der ikke føler sig frisk, men Rasmus Møller Jess går ind i stedet og kommer med en masse rutine fra de store stafetter han har løbet for sin svenske klub OK Linné," lyder det fra cheflandstræneren.
Herrestafetten er først på programmet tirsdag i Ungarn, med samlet start kl. 14.10, mens damerne skal i aktion med start kl. 16.08.
Stafetten kan følges live via IOF Live, med Web-TV fra kl. 14.00, og både SVT og NRK sender også stafetten live fra kl. 14.00-18.00. Du får den danske vinkel på EM's sidste distance, på DOF's EM-side: EOC 2024 (do-f.dk)
Program stafet:
14:00 IOF TV, NRK og SVT sending starter
14:10 Start herrer
15:50 Første herrehold i mål
16:08 Start damer
17:50 Første damehold i mål
Detaljer om løbet
Herrer - | 35 min, | 6,6 km, | 270 m stigning, | 18 poster |
Damer - | 35 min, | 5,6 km, | 240 m stigning, | 17 poster |

Startlister
De danske holdopstillinger:
Damer
Danmark 1 - Miri Thrane Ødum, Annika Simonsen, Agnes Nørgård Kracht
Danmark 2 - Ida Agervig Kristiansson, Eva Örnhagen Jørgensen, Malin Agervig Kristiansson
Herrer
Danmark 1 - Linus Agervig Kristiansson, Rasmus Møller Jess, Elias Hinge Krogsgaard
Danmark 2 - Emil Øbro, Magnus Dewett, Laurits Bidstrup Møller

Nyheder og billeder
TESTLØB I UNGARN I WEEKENDEN
Det bliver en varm fornøjelse, når en stor gruppe danske elite- og landsholdsløbere i weekenden skal løbe sig på EM holdet til testløbene i ungarske Szárliget. Med varmegrader oppe over de 30 og minimal vind, skal løberne forsøge at holde hovedet koldt, hvis de skal præstere op til deres bedste i Ungarn og indløse en af de for dem, der satser mest på orientering i skoven, eftertragtede EM-billetter.
Der skal løbes en mellemdistance lørdag og en langdistance søndag, og der bliver især kamp om pladserne blandt de danske herrer, hvor hele 14 løbere har taget turen til Ungarn i håb om at kunne løbe sig på holdet. I dameklassen er tilslutningen lidt mindre, med 7 danske løbere til start, men det er til gengæld de bedste danske damer i skoven, der skal dyste i varmen.
Terrænet for begge testløb, er den 385 meter høje Zuppa-top og dens omgivelser i de såkaldte Transdanubiske bjerge, der ifølge bulletinen er både stenet og teknisk krævende. Det bliver spændende at følge de danske løbere, der skal i ilden på mellemdistancen lørdag fra kl. 10.05, hvor Søllerød OK's Alberte Kaae-Nielsen starter som første dansker. Søndag er der også første start kl. 10.00.
Se optakten til EM testløbene og følg med live her:
VEJEN TIL EM: Landsholdet har snuset til EM-terrænerne i Ungarn
Landsholdet tog hul på forberedelserne til EM i Ungarn i august, da de henover sidste weekend var på træningslejr i området. Og vejen til årets vigtigste mesterskab for dem, der satser på skovdistancerne, har indtil videre budt på en hård og intensiv introduktion til de hurtige ungarske terræner.
Med ti træninger på seks dage, inklusiv rejsetid, var landsholdets første træningslejr frem mod europamesterskaberne i orienteringsløb i Mór, vest for Budapest i det nordlige Ungarn, en intens affære. Programmet lød på to træninger hver dag fra fredag til mandag, og konkurrencer både fredag, lørdag og søndag. Dertil en træning torsdag eftermiddag efter rejsen til Ungarn og en hurtig træning inden afrejse hjem igen, så holdet der var afsted, fik mest muligt ud af træningslejren.
Læs hele artiklen her:
NYHEDER OG PRESSE
PRESSEHENVENDELSER
Ønsker man at skrive om EM i orienteringsløb, de danske VM-løbere eller noget tredje relateret til det danske landshold i orienteringsløb, står kommunikations- og presseansvarlig i Dansk Orienterings-Forbund, Camilla Bevensee, klar til at hjælpe.
Kontakt Camilla Bevensee på mail til
DET DANSKE EM-HOLD
Damer

Agnes Nørgård Kracht
Mellemdistance, langdistance og stafet

Annika Simonsen
Mellemdistance, langdistance og stafet

Eva Örnhagen Jørgensen
Mellemdistance, langdistance og stafet

Ida Agervig Kristiansson
Mellemdistance, langdistance og stafet

Ida Øbro
Mellemdistance, langdistance og 3. hold til stafet

Lotte Markussen
Mellemdistance, langdistance og 3. hold til stafet

Malin Agervig Kristiansson
Langdistance og stafet

Miri Thrane Ødum
Mellemdistance, langdistance og stafet
Herrer

Elias Hinge Krogsgaard
Mellemdistance, langdistance og 1. holdet til stafetten

Emil Øbro
Mellemdistance, langdistance og 2. holdet til stafet

Laurits Bidstrup Møller
Mellemdistance, langdidstance og 2. holdet til stafet

Linus Agervig Kristiansson
Mellemdistance, langdistance og 1. holdet til stafet

Magnus Dewett
Mellemdistance og 2. holdet til stafet

Marius Thrane Ødum
Mellemdistance, langdistance og afbud på stafetten

Rasmus Møller Jess
Langdistance og 1. holdet til stafet

Malte Kjær Hemmingsen
Afbud grundet skade
Reserver damer
For damerne er der ikke udtaget reserver.
Reserver herrer
1. reserver: Emil Øbro (mellemdistance) og Magnus Dewett (langdistance). For herrerne er 2. reserve på mellemdistance, Jonas Gabs, OK Melfar, mens 2. reserve på langdistance er Oscar David Broman Jensen, Allerød OK.