I går aftes var der igen rødhvidt på podiet, da vinderne af sprintfinalen skulle hyldes. Mikkel Lund leverede topresultat og bragte for første gang den nye generation på podiet i en individuel mesterskabskonkurrence.

Mikkel Lund, som i formiddagens kvalifikationsløb havde løbet et flot løb ved at blive nr. tre i sit heat, startede sidst af de danske herreløbere i aftenens sprintfinale. Mellemtiderne fortalte, at det kunne blive en ny dansk topplacering ved dette EM.
Skulle landstræneren her have en af de medaljer, han har som målsætning for dette EM?
Ved tredjesidste post var Mikkel faktisk tre'er, men valgte her et højre vejvalg til andensidste post. Et vejvalg som ved nærmere analyse her bagefter nok viser sig at have kostet de sekunder, der kunne have givet Danmark dette EM's første medalje. Det blev til en utrolig flot femteplads til Mikkel Lund efter et utrolig flot løb, men igen også "kun" et nærved og næsten set i medaljeperspektiv.
Claus Bloch, der har forberedt sig helt specielt på denne distance bl.a. ved deltagelse i dette års PWT, havde også et flot løb og kom ind på en 10. plads. Claus vurderede selv at have haft et næsten fejfrit løb, men følte sig lidt tung i benene på den sidste del af banen og med den tæthed hvormed sprinten afgøres, skal benene være friske banen rundt. Claus kom i mål "kun" 16 sekunder fra en medaljeplads.
I det hele taget er det dejligt at se de unge løbere på holdet "føre sig frem",- Christian Nielsen blev tredjebedste danske herre på en 15. plads - når de ældre svigter - Carsten Jørgensen blev disket fordi han løb gennem forbudt område.
Emil Wingstedt, SWE kan også i de kommende to år kalde sig europamester i sprint. Han genvandt den titel, han vandt ved EM i Ungarn for to år siden med en klar sejr på 11 sekunder foran Andrey Khramov (RUS)

Hos damerne var det modsat hos herrerne den ældre generation, der stod for finalens bedste danske resultat. Dorte Dahl viste med en flot 20. plads, at hun stadig hører til de bedste på denne distance. Anne Konring, som i formiddagens kvalifikationsløb var blevet tre'er, og som der derfor var stillet store forventninger til, fik aldrig flyd over sit løb.
Simone Niggli-Luder, SUI vandt damernes klasse og udvidede hermed sin i forvejen store titelsamling. Hun var suveræne 19 sekunder foran klubkammeraten fra Ulricehamn Jenny Johansson (SWE).
Resultater:
Damer, 2.5 km 16 poster
1. Simone Niggli-Luder SUI 12:18
2. Jenny Johansson SWE 12:37
3. Emma Engstrand SWE 12:49
20. Dorte Dahl 13:42
36. Anne Konring Olesen 14:31
42. Yvonne Fjordside 14:52

Herrer, 3.0 km 20 poster
1. Emil Wingstedt SWE 13:35
2. Andrey Khramov RUS 13:46
3. Mårten Boström FIN 13:51
4. Øystein Kvaal Østerbø NOR 13:54
5. Mikkel Lund 13:57
10. Claus Bloch 14:07
15. Christian Nielsen 14:14
32. René Rokkjær 14:53
42. Nicolai Nielsen 15:28
Carsten Jørgensen disq


DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt