Ligesom sidste år, er et hold af ledere fra de tre kredse, gået sammen om at arrangere den fedeste U2 sommerlejr for unge fra hele Danmark. Turen går selvfølgelig til Sverige, og man kan læse en preliminær indbydelse på O-service, hvor det også allerede nu er muligt at tilmelde sig.
Ungdomskurserne i Dansk Orienterings-Forbund er for børn og unge i alle aldre, der ha lyst til at blive bedre til orienteringsløb, sammen med andre på deres egen alder. På kurserne er der fokus på det sociale, mens børnene lærer mere om kort, kompas og terræn. Kurserne foregår i weekender i det tidlige forår og sene efterår, og i den første uge af sommerferien, er der et ugelangt kursus, hvor der er ekstra meget tid til at hygge med badeture, slikture og sjove lege.
U-kurserne arrangeres på kredsniveau, hvor der er en leder- og arrangørgruppe i hver kreds, for hver U-gruppe; U1 og U2. For de 17-20 årige, der hører under Juniorgruppen, er der et landsdækkende tilbud, hvor løbere fra alle kredse er afsted sammen.
U1 kurser - Kurser for de yngste, mellem 11 og 13 år, men ofte er yngre søskende velkomne i følge med en forælder. Her har man alligevel ofte sine forældre med, der fungerer som ledere for de små. U1 kurser arrangeres på kredsniveau, med samling af løbere fra klubber i hhv. Sydkredsen, Nordkredsen og Østkredsen.
U2 kurser - Kurser for de lidt ældre børn, der ikke har noget problem med at være afsted uden deres forældre, i alderen 13-16 år. U2 kurser arrangeres på kredsniveau, med samling af løbere fra klubber i hhv. Sydkredsen, Nordkredsen og Østkredsen.
Juniorkurser - Kurser for de ældste ungdomsløbere, mellem 17 og 20 år, der udover at have en lyst til at dyrke orienteringsløb og blive bedre, også værdsætter det sociale i gruppen, der samler løbere fra hele landet på fælles ture i Danmark og udlandet.
Hvert år tager ungdomsgrupperne på sommerlejr, og det gælder også for de yngste på 11-13 år. Forældre er velkomne som ledere på turene, hvor der maksimalt er 4 børn for hver voksen leder, der er med.
Læs om turen i din kreds her:
Gruppen af dygtige ledere fra Sydkredsen, der sidste år tog Nordkredsen og Østkredsens løbere under deres vinger, og inviterede dem med på sommerlejr, gentager successen med en fælles sommerlejr for de 14-16 årige - igen med Sverige som destination.
Læs mere om den fælles U2 sommerlejr her:
Juniorgruppen plejer at have fokus på sjov og spas, og fede svenske terræner, når de tager på sommerlejr, men man ved aldrig med dem. Det er dog sikkert at du skal sætte kryds i kalenderen 31. juli-6. august, hvis du vil med på en super fed Juniorsommerlejr.
Indtil da, kan du holde dig opdateret ved at blive medlem af juniorgruppens facebookgruppe:
Børn og unge i Dansk Orientering skal opleve sjov og udfordrende orienteringstræning og stærke sociale miljøer. De skal opleve glæde gennem udvikling af færdigheder, naturoplevelser og bevægelse, så de bliver aktive i orienteringssporten for livet – som motionister, trænere, ledere, arrangører eller eliteløbere.
Besøg Øvelseskataloget, hvor de mange øvelser til træning af børn og unges orienteringstekniske, fysiske og sportspsykologiske færdigheder løbende bliver lagt op:
Den grundlæggende tilgang i TBU-konceptet er, at børn og unge og deres behov skal være i centrum. Udgangspunktet for træningen, stævnerne og de sociale aktiviteter skal være, at de er til for løberne. TBU-konceptet er derfor bygget op om fem principper, der netop sætter børn og unges behov i centrum:
Derudover er der fem principper, der udstikker en retning for klubbens arbejde med træning af børn og unge. De fem principper kan ses som en ledestjerne for de klubber, der vil arbejde målrettet med at udvikle et stærkt børne- og ungdomsmiljø.
TBU-konceptet er beskrevet med teori, anbefalinger og øvelser i bogen Træning af Børn og Unge orienteringsløbere. Målgruppen for bogen er trænere, klubledere og den reflekterede løber. Bogen findes her, hvor den både kan læses digitalt eller bestilles som fysisk eksemplar.
Har du spørgsmål til TBU, er du velkomne til at kontakte forbundets Børne- og Ungekonsulent Astrid Ank Jørgensen (
Læs TBU-bogen online, her:
Der er omkring 80 orienteringsklubber fordelt over hele landet, og langt de fleste tilbyder træninger, hvor du kan blive bedre til orienteringsløb.
Samtidig bliver du en del af hyggeligt klubliv og får mulighed for at deltage i konkurrenceløb over hele landet.
Find en klub er stedet, hvor du kan se, hvilke klubber der ligger i nærheden af dig og din familie.
Find vej i Skolen er Dansk Orienterings-Forbunds tilbud til skoler. Find vej i Skolen skal fremme elevernes interesse for sporten og samtidigt give lærerne de bedste muligheder for at gennemføre højkvalitets undervisning – både i idrætsundervisningen og når der skal bringes bevægelse ind i den fagfaglige undervisning.
Under Find vej i Skolen tilbydes blandt andet hjælp til tegning af skolekort, undervisningsmateriale og lærerkurser.
Du kan læse meget mere under Find vej i skolen.
Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
(+45) 4326 2740
Specialforbund under DIF
©
Dansk Orienterings-Forbund
Design af W360