Ikke hold i rygter om at Nordjysk 2-dages aflyses...

Ikke hold i rygter om at Nordjysk 2-dages aflyses

Arrangørerne bag Nordjysk 2-dages den 11. og 12. marts i Dronninglund Storskov arbejder i disse dage hårdt på at få alle ting på plads til årets første store styrkeprøve, hvor mere end 1600 løbere inklusiv det danske, norske og svenske landshold står på startlisten.

Der her verseret rygter om, at stævnet på grund af sne bliver aflyst. Men vi har absolut ingen planer om at aflyse stævnet. Det vil alene ske, hvis der sker væsentligt forværrede vejrforhold. Der ligger lige nu omkring 10 til 20 centimeter sne på stævnepladsen/parkering og lidt mere i skoven. Og der er varslet lettere snefald og frost de næste fem til seks dage.

Der er imidlertid truffet aftale om snerydning af stævneplads visse steder, ligesom der vil blive foretaget tiltag for at forbedre parkeringsforholdene, men hvad der gøres vil afhænge af de kommende dage og vejrudsigten. Sneen i skoven kan vi ikke gøre noget ved. Den er så hård, at man ikke synker ret langt ned - og mange steder kan løbe direkte ovenpå. Men det er naturligvis glat. Så her opfordres alle deltagere til godt fodtøj, så kan I se frem til en god tur i skoven.

Med venlig hilsen stævneledere Walther Rahbek og Søren Flytkjær.

http://www.nordjysk2dages.dk/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF