Skip to main content

Sekretariat og bogholderi

Sekretariat

Dansk Orienterings-Forbund
Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tel.: (+45) 4326 2740

CVR: 45102319

Bogholderi

Dansk Orienterings-Forbund
Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

Bankkonto:

SparNord, reg. nr. 9385
konto nr. 1465756639

IBAN nr.:
DK9890151465756639

BIC/SWIFT CODE:
SPNODK22

Børn og unge

Børn- og unge er et strategisk meget vigtigt område for Dansk Orienteringsforbund. Området er basis for udviklingen af orienteringssporten for børn og unge.

Områdets organisering

Der er ansat 2 udviklingskonsulenter til varetagelse af det daglige arbejde. TBU-konsulent Emma Klingenberg (på barsel indtil juni 2022, Astrid Ank Jørgensen overtager opgaverne i perioden) samarbejder med kredse og klubber om forbundets TBU-koncept (Træning af børn og unge) udvikler og koordinerer træneruddannelserne og samarbejder med Eliteområdet om drift af talentcentrene og udvikling af nye konkurrenceformer.

Udviklingskonsulent Nina Hoffmann udvikler forbundets og klubbernes samarbejde med skolerne om at udbrede orienteringssporten som en del af folkeskolens idrætsundervisning samt skolernes deltagelse i skole-OL.

Til at understøtte arbejdet er der nedsat et politisk udvalg med en repræsentantskabsvalgt formand. Børn- og Ungeudvalget består desuden af repræsentanter fra de 3 kredse i forbundet, hovedbestyrelsens kontaktperson til området samt TBU-konsulenten og skolekonsulenten. Udvalget mødes 4-5 gange årligt om en dagsorden fastsat af konsulenterne og udvalgsformanden.

Områdets opgaver

Udvalget er fagligt rådgivende udvalg for forbundets hovedbestyrelse og direktør.

Udvalget koordinerer at forbundets, klubbernes og kredsenes aktiviteter sker inden for rammerne af forbundets værdier, strategier og budgetter.

Udvalget lægger vægt på, at der er alderstilpassede udviklingsmiljøer og konkurrencetilbud og udviklingsmuligheder for børn og unge, samt at aktiviteterne tilrettelægges under hensyntagen til social trivsel på tværs af klubber og kredse.

Udvalget udarbejder årlige budgetforslag for områdets aktiviteter til videre behandling i direktionen og i hovedbestyrelsen.

 

Områdets strategier

Børn- og ungeområdet arbejder for at sikre fremtidens eliteudøvere, for at sikre en bred masse af motionsløbere, som dyrker sporten livslangt og for at sikre fremtidens trænere og klub-, kreds- og forbundsledere.

I strategiaftalen 2022-25 med Dansk Idrætsforbund er der aftalt følgende udviklingsmål:

  • Moderat årlig vækst i antallet af børn og unge 0-18 år
  • Vækst i antallet af klubber med ugentlige træningstilbud til børn og unge
  • Værdibaserede undersøgelser med fokus på udvikling af gode børnemiljøer
  • Styrke overgangen fra skole til klub ved udarbejdelse af nye koncepter for skole- og klubsamarbejder
  • Udvikling af nye stævneformater, som motiverer til deltagelse i stævner og stimulerer udviklingen af aldersrelaterede færdigheder.
  • I samarbejde med Eliteområdet at udvikle talentarbejdet gennem uddannelse af trænere og fælles TBU-baserede udviklingsplaner i talentcentrene. Desuden at arbejde for, at de nuværende tre talentcentre øges til fem, så talentarbejdet udbredes mere.

Yderligere informationer

Kontakt gerne en af følgende for yderligere informationer:

Børne- og Ungekonsulent Astrid Ank Jørgensen, e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf. 2284 2170

Udviklingskonsulent Nina Hoffmann, e-mailDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf. 3011 4767

Områdeformand Claus Poulsen, e-mailDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf. 2139 8730

Skov

Orienteringsidrætten i Danmark og dennes overlevelse afhænger af, at vi har nem og billig adgang til de danske skove – private såvel som statsskove.

Udfordring
Adgangen til de danske skove - private såvel som statsskove – er altafgørende for orienteringsidrætten i Danmark. Vores adgang til de danske statsskove er de senere år blevet reduceret dels som følge af en mere restriktiv forvaltning af vildtzoner, dels som følge af etablering af de såkaldte ”stillezoner”. Imidlertid har DOF i 2014 indgået en god aftale med Naturstyrelsen, som sikrer vores fortsatte adgang til de danske statsskove.

De danske private skove er under økonomisk pres og er meget afhængige af indtægter fra jægerne. Derfor er adgangen til de private skove indimellem besværlig og omkostningskrævende. Hertil kommer, at der fortsat eksisterer en holdning blandt mange private skovejere og jægere om, at orienteringsløb påvirker vildtet negativt.

Målsætninger
• Fra centralt hold har vi i 2015 udpeget en velkvalificeret person, der kan rådgive og vejlede klubberne, når de skal skaffe skovadgang, og ikke mindst når klubberne oplever problemer hermed. Denne person understøttes af lokalt forankrede kontaktpersoner jævnt fordelt i de tre kredse, som har det rette netværk i ”skovkredse”, og som proaktivt kan påvirke de beslutningsprocesser, der kræves for at sikre en fortsat adgang til både private skove og statsskove til både fodorientering og MTBO.

• Fra 2015 tager vi også initiativ til en løbende konstruktiv dialog med Naturstyrelsen, Skovforeningen, Jægerforbundet m.fl. Dialogen skal være proaktiv, målrettet og faktabaseret, ligesom vi konstant skal være opdaterede på skovområdet.

• I 2015 er der tillige udarbejdet et katalog med en ønskeliste over skovområder, som vi skal arbejde for at få åbnet. Skovopgaverne er uddelegeret til de mest relevante klubber. Vurderingen af relevante skove sker med hensyntagen til langtidsplanlægningen af terminslisten og i tæt samarbejde med støttefunktionen ’Stævne og reglement’.
• Fra 2016 får vi årligt åbnet to nye og hidtil lukkede skovområder, hvor der er interesse for at lave orienteringsløb og/eller MTBO.
• Vi skal udvikle materiale til jægere og andre brugere af naturen om, hvordan orienteringsløb påvirker flora og fauna.
• Vi fastholder vores plads i Friluftsrådets bestyrelse i perioden fra 2015 til 2020 og sikrer, at der er orienteringsløbere repræsenteret i alle ”Brugerråd” i statsskovdistrikterne.
• Vi agerer i hele perioden fra 2015 til 2020 miljømæssigt forsvarligt og opnår fortsat anerkendelse af DIF som Grønt Forbund. I den forbindelse deltager vi aktivt i DIF’s Natur- og Miljøforum.


Strategi
Vi skal være proaktive på skovområdet og søge størst mulig indflydelse i relevante organer så som Naturstyrelsen, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Jægerforbundet samt DIF og DGI. Det skal blandt andet ske gennem et målrettet fokus på, hvordan man kan påvirke beslutningsprocesserne – både fra centralt hold og ikke mindst regionalt/lokalt. Klubberne skal derfor vide, hvem de kan kontakte for at få råd og vejledning, når der skal skaffes adgang til de danske skove, og ikke mindst når der er problemer hermed. Disse kontaktpersoner skal være velkvalificerede personer med det rette netværk.

 

Kort - område

Kortet er helt centralt i vores idræt. Et kort i høj kvalitet er nødvendigt for indlæring af orienteringstekniske færdigheder, og for at vi kan konkurrere på et fair grundlag.

Udfordring
Korttegning bliver en stadigt mere teknisk disciplin og kræver stadigt mere specialiserede og veluddannede korttegnere, som klubberne almindeligvis har svært ved at mobilisere. På trods af lettelse i mulighederne for at få kortmateriale for fremstilling af grundkort i god kvalitet vil korttegningen fremadrettet byde på stigende udfordringer. Løberne sætter stadig større krav til kvaliteten på kortene.

Målsætninger

• Min. 50 personer skal hvert år være tilmeldt de tre seminarer for korttegnere.
• Min. 75 pct. af kortkonsulenterne skal møde frem til det årlige kortkonsulentseminar .
• Alle danske mesterskaber, internationale mesterskaber og World Ranking Event-stævner (både fod-o og MTBO) skal have tilknyttet en kortkonsulent. Det er p.t. ikke muligt at tilknytte kortkonsulenter til MTBO kortene, fordi disse tegnes så tæt på stævne datoen, at en kortkonsulent ikke kan tilknyttes.
• Vi skal hvert år tilbyde seminarer med terrænvandring og fagligt indhold for korttegnere i de tre kredse samt et landsdækkende kortkonsulentseminar. Vi skal desuden tilbyde uddannelse i anvendelse af computerprogrammer til korttegning.
• Vi skal efter klubbernes anmodning løbende tildele kortkonsulenter og afholde kurser.
• Vi skal arbejde på at få en repræsentant i IOF’s kortudvalg.
• Vi skal i 2015-2020 arbejde med at synliggøre værdien af og glæden ved korttegning over for medlemmerne i klubberne.
• Vi skal tiltrække nye korttegnere, herunder blandt ungdomsløbere og ungseniorer.

Strategi
Vi skal løbende tage initiativ til, at klubberne tegner kort med et højt kvalitetsniveau og følger gældende internationale normer. Forbundets kortkonsulenter under ledelse af den ansatte kortsupervisor skal vejlede og hjælpe klubberne til de bedst mulige arbejdsgange, hjælpemidler og grundmaterialer gennem hele korttegningsprocessen.

Uddannelse af korttegnere og kortkonsulenter er et vigtigt element, og vi skal tilbyde kurser i korttegning for alle løbsformater. Derudover skal vi følge med i og formidle ny viden om teknikker til rekognoscering, rentegning, fremstilling og trykning af orienteringskort.

Vi skal synliggøre værdien af korttegning over for nye potentielle korttegnere og tage os godt af dem, der viser interesse for korttegning. Der skal i forbindelse med forbundets skolesatsning fremstilles helt færdigt grundmateriale, så korttegningen kan være en god start for nye korttegnere.

Rekruttering

Fordi vi er afhængige af en konstant tilgang af nye udøvere til idrætten og medlemmer til klubberne.

Udfordring
Danskerne bombarderes med nye tilbud og fritidsmuligheder. Orientering opleves af mange * som en svært tilgængelig og ”nørdet” idræt med krav om teknisk kunnen og specielt udstyr. Desuden skal man ofte rejse efter den – så den optager megen tid. Vi har i de kommende år en række kendskabsfremmende arrangementer der ikke i sig selv skaber rekruttering.

Målsætninger
· DOF-klubbernes samlede nettomedlemstal (betalende medlemmer) skal øges med minimum 100 medlemmer pr. år i perioden 2016-2020. Vi skal gennem synlighedstiltag introducere minimum 5.000 danskere om året til orientering.
· Vi udbygger og opgraderer det etablerede koncepter for Familie- og Motionsorientering i en landsdækkende kampagne og får det integreret som en del af Find vej i Danmark. Alle aktive klubber har et Familie- og Motions-orienteringskoncept på programmet i 2020.
· Find vej Dagen fortsætter som forbundets store synlighedssatsning primært rettet mod familier. Find vej Dagen tiltrækker (med forbehold for dårligt vejr) 3.500 personer med en stigende tendens til 4.500 personer i 2020. Hvert år tilbydes min. 40 arrangementer på Find vej Dagen. Find vej Dagen konceptudvikles så man når bredere ud.

· Find vej Baner er i 2020 etableret som et samlet koncept for baner med hvid og gul sværhedsgrad (begynder/let), der er åbne for alle til danske orienteringsstævner. Alle (Min. 15) stævnerne i terminslisten udbyder Find vej Baner i 2018 og Find vej Baner udbydes til alle stævner i 2020. Indsatsen kræver revision af reglement.
· Vi udvikler og finansierer en eller flere synlighedskampagner målrettet børn/unge og Familie- og Motionskoncepter. I 2020 har hovedparten af DOF`s aktive klubber (50 klubber) DOF`s synlighedskampagne integreret i klubbens tilbud. I 2020 er klubbernes tilbud integreret i forbundets synlighedstiltag. Nøgleordene i kampagnerne omhandler orientering som en sjov, tilgængelig og udfordrende idræt.
· Alle egne af Danmark er omfattet af Find vej i Danmark i 2020, og klubberne vedligeholder løbende Find vej i Danmarks faciliteter (kort og poster) i 2018-2020 for kontinuerligt at sikre den optimale oplevelse for Find vej-brugerne. Hovedparten af tilbuddene har i 2020 knyttet digitale formidlingsløsninger såsom Find vej PLUS og O-track. Der arbejdes ligeledes for at sikre forbundsdrevne Find vej projekter på Ikoniske faciliteter i Danmark.

Strategi
Rekrutteringsinitiativer skal i samspil med generel synliggørelse af orientering og fastholdelse i klubberne være højt prioriteret i forbundet. Vi skal i 2018-2020 have særligt fokus på familier, børn og unge, da det med det nuværende høje aldersgennemsnit er helt centralt for orienteringsklubbernes fremtid at fokusere på foryngelse og generationsskifte.

Klubudviklingsprojektet skal løfte rekrutteringen i den enkelte klub og på tværs. Forbundet skal til det formål tilbyde klubberne relevante og gennemarbejdede koncepter med Find vej i Danmark som omdrejningspunkt. Find vej i Danmarks stærke brand skal udnyttes effektfuldt til rekruttering gennem koncepter for Familie- og Motionsorientering, Find vej Dagen, Find vej Baner (dvs. mere synliggørelse overfor ikke-medlemmer af at der findes Åbne baner i forbindelse med vores stævner) samt en eller flere nye kampagner som skal sikre udbredelse til ikke eksisterende medlemmer. Det skal ske parallelt med satsningen på skoler og aktiviteterne understreger at orientering er en sjov, tilgængelig og udfordrende idræt.

Der etableres en løsning som skal gøre det nemmere for nye løbere at komme ud og prøve sporten (on-boarding).

Det afprøves om der kan etableres Find vej på cykel-elementer, som kan understøtte MTB-O synliggørelse og udvikling.

DOF Akademiet

Fordi vores succes afhænger af, at vi kan dele viden med hinanden, uddanne os, udvikle vores kompetencer og motivere flere til at yde en frivillig indsats i alle aspekter af orienteringsidrætten.

Udfordring
Uddannelsen i DOF er i dag spredt på dels de enkelte udvalg, dels DOF Akademiet og dels de enkelte kredse og klubber. Der findes ikke i dag en samlet oversigt, ligesom der ikke findes en samlet strategi for, hvordan, hvor og hvornår vi vil tilbyde uddannelse i DOF.

Målsætninger

• Vi skal hvert år evaluere på udbuddet af kurser og altid udbyde relevante uddannelsestilbud med dygtige undervisere. Under hensyntagen til potentielt deltagerantal, praktiske muligheder og økonomi skal det planlægges nøje, om det enkelte kursus skal afholdes centralt eller decentralt.

• Kursernes eksistens skal kommunikeres effektivt ud til de relevante målgrupper.

• Mindst 100 personer fordelt på mindst 30 klubber over hele landet deltager hvert år i kurser og uddannelsestiltag lokalt/regionalt.

• Mindst 30 personer deltager på trænerkurser og 50 personer på kredsenes seminarer for korttegnere hvert år.

• Mindst 30 unge under 25 år deltager hvert år i DOF Akademiets uddannelsesinitiativer. Dertil kommer deltagelse i trænerkurser og orienteringstekniske kurser.

• I tillæg til den store uddannelsesdag i januar synliggøres initiativer til vidensdeling og erfaringsudvikling i de tre kredse.

• E-læring indgår som fast element i uddannelsesmatricen hvor det giver mening. Uddannelse i DOF benytter e-læring, classroom-learning, mixed-learning og mesterlære. E-læring er med til at sikre en øgning på 20% deltagelse frem mod 2021.

Strategi
Al uddannelse og formaliseret vidensdeling, som ikke er orienteringstekniske kurser om kort og kompas, bliver samlet under Uddannelsesområdet. Det skal være attraktivt at tilegne sig og dele viden i klubberne, og Uddannelse skal være en katalysator for den udvikling. Den succesfulde uddannelsesdag i januar bibeholdes som en naturlig del af Uddannelse, og Uddannelse rummer fremover også flere decentrale uddannelsestilbud, herunder tilbud til Børn & Unge og evt. forskellige voksenmålgrupper.

Vi gennem uddannelse styrke kompetenceudviklingen og det frivillige engagement i DOF, styrke erfaringsudvekslingen på tværs af klubber og landsdele, tiltrække nye målgrupper til at tage uddannelse og påtage sig ansvar, samt bidrage til at afhjælpe problemer med generationsskifte i mange klubber. For at nå dertil skal vi konstant have fingeren på pulsen i forhold til kursusudbuddet, tiltrække og opkvalificere dygtige undervisere og kommunikere forbundets uddannelsestilbud effektivt ud. Vi vil i markedsføringen af kurserne, have særligt fokus på unge i alderen 17-26 år og nyere medlemmer.

Elite

Der er udarbejdet eliteplaner for både orienteringsløb og mountainbikeorientering, der beskriver det strategiske arbejde i periode 2021-2024.

Find dem her:

Orienteringsløb

MTBO

Se medlemmerne af Eliteudvalget her