Den første uge i skolernes sommerferie bliver for en lang række børne- og ungdomsløberes vedkommende brugt sammen med de jævnaldrende venner i kredsen på sommerlejr år efter år.

Og i år er ingen undtagelse: I denne uge er u1 og u2-grupperne fra Syd-, Nord- og Østkredsen afsted på sommerlejre - både herhjemme og i Sverige.

Grupperne er afsted på hver deres tur, men u2-grupperne mødtes mandag til en fælles stafet med 20 mixede kredshold og efterfølgende socialt stjerneløb i det østlige Sverige.

Sidst i ferien bliver det så juniorgruppernes tur, når de tager på fælles sommerlejr i Frankrig i anden uge af august.

I alt kommer lidt flere end 200 løbere afsted i løbet af sommeren på lejre, der kun bliver til virkelighed, fordi en lang række frivillige bruger en uge af deres ferie som ledere. B&U-området vil gerne sende en særlig tak til dem - for uden dem var der ingen sommerlejre og ingen til at fylde løbernes oplevelsesrygsæk op med orienteringstræning og sjov.

Især er det positivt og værd at bemærke, at lederne i u2-grupperne stort set består af voksne under 25; dem er der forhåbentlig mange gode lederår i endnu.

Billeder fra Østkredsens u1- og u2-grupper på Facebook.

 

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF