Tema loebMotion og Foreningsliv har igen i år afsat kr. 20.000 på budgettet til tilskud til en Ungseniorsommerlejr.

Planlægningen af sommerlejren er så småt ved at starte op med Magnus Maag, Søllerød Orienteringsklub som kontaktperson - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilskudsreglerne er som følger:

DOF tilskud til Ungsenior Camps

Motion og Foreningsliv ønsker at understøtte aktiviteter, som fremmer de sociale, fysiske og tekniske kompetencer hos aldersgruppen 20-30 år - samt generelt medvirker til at fastholde et socialt netværk på tværs af klubber i denne aldersgruppe.

Forudsætninger: Der ydes tilskud til træningsophold, der tilbydes åbent til alle medlemmer af DOF i alderen 20-30 år via o-service og hvor der er minimum 6 træningspas. Campen kan foregå i forlængelse af en konkurrence, men ydes ikke til ophold under f.eks. O-Ringen.

Tilskud: Tilskud er max 20.000 kr. til transport, overnatning og forplejning (mod kvitteringer og brug af sædvanligt DOF skema). Tilskud ydes med 50% brugerbetaling dog max 1.000 kr. per løber. Hvis der er mere end 20 deltagere fordeles tilskud proportionalt. Der skal vedlægges deltagerliste.

Ansøgning: Skal foretages til formand for Motion og Foreningsliv inden 1. april indeholdende beskrivelse af aktiviteten, herunder mål, indhold, tid, sted, målgruppe og budget. 

Link til tilskudsreglerne

 

 

Dansk Orienterings-Forbund har indgået aftale med virksomheden TracTrac, der skal stå for udviklingen af et nyt GPS-univers. Det skal komme både nybegyndere og mere erfarne orienteringsløbere til gavn.

Omdrejningspunktet for GPS-løsningen bliver en app til smartphones, der dels sikrer at usikre brugere kan se deres position på orienteringskortet, og dels giver brugeren mulighed for bagefter at se og analysere sit rutevalg. På den måde kan brugerne også bagefter sammenligne deres valg af rute i skove, parker og byer. For at gøre den del af løsningen så brugervenlig som muligt, udvikles samtidig en webløsning, der sikrer en smidig deling af rutevalgene.

GPS-tracking har indtil nu været forbeholdt eliteløbere, men det er Dansk Orienterings-Forbunds mål at den nye løsning breder mulighederne ud til alle - uanset niveau. App'en og webtjenesten skal kunne bruges på de mere end 200 Find vej-projekter i Danmark og til klubbernes træninger og stævner.

- Med app'en vil vi gerne gøre det både tryggere, mere lettilgængeligt og sjovere at tage ud og prøve kræfter med at finde vej i naturen. Og med valget af TracTrac, der var først til at tilbyde livetracking af orientering og sejlsport, har vi lagt udviklingsarbejdet i hænderne på rutinerede kræfter, siger Michael Sørensen, direktør i Dansk Orienterings-Forbund

DOF TracTrac

DOFs direktør Michael Sørensen og direktør i TracTrac, Jakob Ødum  


Udviklingen af GPS-løsningen er støttet af Nordea-fonden, der i forvejen støtter Find vej i Danmark.

Arbejdet med at udvikle GPS-løsningen begynder i foråret, så app'en kan være færdig i begyndelsen af 2018. På den måde får de danske orienteringsklubber mulighed for at lære den at kende inden Find vej Dagen i april, hvor app'en vil være i fokus.

DOF arbejder allerede tæt sammen med TracTrac om live GPS-tracking ved danske mesterskaber og landsholdenes træningsaktiviteter.

Lberen logo 2016 RED 136 px 002

 

Dansk Orienterings-Forbund har forlænget sin aftale med Løberen, så specialbutikken med løbeudstyr fortsætter som sponsor i 2017.

Juniorernes rangliste, der begynder ved Nordjysk 2-dages i marts, vil derfor også i år være kendt som Løberen League. Her sponsorerer Løberen gavekort til top 3-løberne, både i de enkelte afdelinger og i den endelige stilling i slutningen af sæsonen.

Deltagerne på Find vej Dagen d. 29. april kan også i år være heldige at vinde flotte præmier, der er sponsoreret af Løberen. 

DOF er glad for samarbejdet med Løberen, der er kendt for sin seriøse rådgivning ved køb af løbesko og øvrigt udstyr til både elite og motionister. Løberen har været sponsor i Dansk Orienterings-Forbund siden 2008.

Løberen har solgt og vejledt om løbesko og løbeudstyr i mere end 20 år, og har i dag otte butikker fordelt over hele landet. På www.loberen.dk kan man ligeledes købe løbeudstyr i sortimentet, der også tæller sko, tøj og pandelamper specifikt målrettet orienteringsløbere.

Klub kompetencer 500x150pxPå tværs af DIFs specialforbund udbydes KLUB kompetence kursus i Vest (Silkeborg) lørdag d. 18. marts kl. 09:00-17:00 og i Øst (København) søndag d. 26. marts kl. 09:00-17:00.

Kurset retter sig mod nye og gamle bestyrelsesmedlemmer og andre frivillige i de danske idrætsforeninger og blandt emnerne er:

  • Kommunikation
  • Ledelse – Dig som leder/tovholder
  • Udvikling – Fra ide til praksis
  • Bevidsthed – Foreningsforståelse

Undervisere i Vest: udviklingskonsulenterne Karina Sørensen, Dansk Judo & Ju-Jitsu Union og Peter Andersen, Dansk Sportsskytte Forbund. 

Undervisere i Øst: udviklingskonsulenterne Karina Sørensen, Dansk Judo & Ju-Jitsu Union og Benny Berthelsen, Dansk Hockey Union.

Tilmelding via O-service senest fredag d. 3. marts (Vest) og fredag d. 10. marts (Øst).

Pris: kr. 500,00 - faktura udsendes.

Indbydelsen kan ses her

Yderligere information - kontakt udviklingskonsulent Gert Nielsen - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - mobil 4196 9375

 

 

Tema Kort

Lige nu er der en oplagt mulighed for at være med til at præge DOFs strategi og arbejde i tre vigtige områder.

De hidtige områdeformænd for Børn og Unge, Motion og Foreningsliv samt DOF Akademiet har valgt at hellige sig arbejdet i deres respektive klubber, og dermed er der plads til nye kræfter på de tre positioner. 

I løbet af foråret skal forbundet sammen med Danmarks Idrætsforbund definere nye strategispor, og der er derfor rig mulighed for at være med til at udstikke retningen for DOFs arbejde i de kommende år - og lade de bedste idéer få liv ude blandt medlemmerne.

Du kan læse mere om de tre formandsposter her:

DOF's formand, Walther Rahbek svarer meget gerne på spørgsmål om formandsposterne - han kan nås på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og telefon 5036 4042.

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF