Dansk Orienterings-Forbund søger ny direktør til at varetage det overordnede ansvar for drift og løbende udvikling af forbundet - og samarbejde tæt med hovedbestyrelse, ansatte og frivillige.
DOF's direktør leder staben i forbundet, der tæller 11 ansatte og spiller en nøglerolle i den fortsatte udvikling af et succesfuldt elite- og breddearbejde.
Forbundet står over for en spændende periode med fire store internationale mesterskaber på dansk grund i de kommende fire år - og en revision af strategien i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund.
Arbejdsstedet er DOF's sekretariat, der er beliggende i Idrættens Hus i Brøndby.
Evt. spørgsmål rettes til DOFs formand, Walther Rahbek på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon: 5036 4042.