Skip to main content

Enden ved at være nået for deltagerne på DIF/DOF Diplomtræneruddannelse

| Administrator | Nyheder 2004

Deltagerne på DIF/DOF Diplomtræneruddannelse 2003/04 kan nu begynde at se enden på den uddannelse, der tog sin start den 10. januar 2003.I morgen afvikles sidste kursusmodul af i alt 24.

I morgen i henholdsvis Århus og Brøndby afvikles sidste modul af i alt 24 kursusmoduler á 6 lektioner.
På torsdag i næste uge er der diplomoverrækkelse i Idrættens Hus, Brøndby.
De 11 deltagere fra DOF på dette hold er:
Mads K. Ingvardsen, Farum OK
Lars Lindstrøm, FIF Hillerød
Anne Konring Olesen, FIF Hillerød
Jan Jacobsen; OK Øst
Brian Lund. OK Pan
Morten Pedersen, OK Pan
Thomas Hjerrild, OK Pan
Thomas Fredberg, Horsens OK
Kim Rud, Kolding OK
Ulrik Staugaard, Kolding OK
Jan Scheel, Ålborg OK

Det deltagerne nu afslutter er den generelle del. Ud over disse 144 lektioner har denne del også bestået af prøver undervejs, en afsluttende skriftlig projektopgave og en mundtlig eksamen, der relaterer sig til den skriftlige projektopgave.

Selv om enden er nær, er enden dog først nået den 4. september.
I tillæg til den generelle del skal de 11 deltagere også igennem en idrætsspecifik del.
Her mangler de et afsluttende modul i nordisk orientering som afvikles i weekenden 31. juli - 1. august på det mobile center i Västerås, samt fremlæggelse af forbundsspecifik projekt den 4. september i Silkeborg.
Den forbundsspecifikke del vægtes med 50 lektioner oven i de 144, så en ganske omfattende træneruddannelse de 11 til den tid har taget.

Vi kan foreløbig ønske deltagerne tillykke med på torsdag.