Maria M. H. Staugaard overraskende vinder i D 21. I H21 trak Nikolai Nielsen i en spændende tvedyst med Troels Nielsen det længste strå. I juniorklaserne var der favoritsejre til Ane Linde, Tue Lassen og Christian Bobach.

I dameklassen var det på forhånd ventet, at Helene Hausner, OK Øst skulle genvinde sit mesterskab fra i fjor, da de to VM-kollegaer Anne Konring Olesen og Signe Søes ikke var til start. Helene startede, men en slem forkølelse, som hun har gået med gennem den sidste uge, blev i dag Helens banemand. En tydeligt ’snottet’ Helene måtte ærgerlig erkende, at kroppen ikke var klar til den lange bane. I stedet skulle det vise sig at dysten skulle komme til at stå mellem Karina B. Knudsen, Horsens OK og Maria M. H. Staugaard, Kolding OK.
Maria udtrykte selv efter løbet overraskelse over, at hun kunne stå som endelig vinder. ”Det kneb med kortkontakten i starten og jeg lavede en del småfejl – og fysikken er jo heller ikke hvad den har været, da jeg ikke har trænet specielt meget. Jeg var egentlig ved at opgive troen på en god placering, da jeg fik kontakt Karina, som var startet tre minutter før. Det gav mig igen energi og troen på at det ikke var helt galt, så jeg kunne kæmpe videre. Selv om jeg synes det kneb med overskuddet, er det da dejligt at blive dansk mester.
Maria har stået på podiet de sidste mange år som to’er eller tre’er ved DM-Lang, men kun én gang tidligere som vinder, og da skal vi helt tilbage til 1998.

I herreklassen kunne en - i lang tid - intens dyst følges via TracTrac på stævnets ’storskærm’ mellem Thomas Jensen, Tisvilde Hegn OK, Troels Nielsen, Horsens OK og Nikolai Nielsen, Ålborg OK. Thomas Jensen stod dog af ræset på den sidste del af banen, dels lavede Thomas for mange fejl og dels rakte fysikken ikke helt i mål. Længe så det herefter ud til, at Troels Nielsen havde kontrol over situationen, selv om Nikolai Nielsen efter en lidt forsigtig start hele tiden var med helt fremme. Afgørelsen faldt efter Troels Nielsens vurdering ved post 31, hvor Troels havde et dårligt udløb og kom her – skulle det vise sig – afgørende efter Nikolai Nielsen. Nikolai Nielsen lavede herfra ingen fejl og da han også løb en tand hurtigere, var det tilstrækkeligt til at sikre Nikolais første DM medalje på denne distance.

Resultater:
Herrer, 26.9 km, 36 poster, 28 deltagere
1. Nikolai Nielsen, Ålborg OK 2.35.58
2. Troels Nielsen, Horsens OK 2.37.10
3. Thomas Jensen, Tisvilde Hegn OK 2.47.38
4. Michael Sørensen, Tisvilde Hegn OK 2.49.38
5. Yevhen Kandybey, Farum OK 2.51.23

Damer 16.2 km, 24 poster 17 deltagere
1. Maria M. Staugaard, Kolding OK 2.05.04
2. Karina B. Knudsen, Horsens OK 2.07.54
3. Rie B. Christensen, OK Pan, Århus 2.12.53
4. Gry Johannsen, OK Pan Århus 2.12.53
5. Line Pedersen, Ballerup OK 2.13.20

Favoritsejre hos juniorerne
I dag var der ingen tvivl, det var Ane Linde, OK Pan og de andre i D 17-20 og i H19-20 var det Tue Lassen, Fåborg OK og de andre. Anes sejrsmargin var på to sekunder nær 10 minutter og Tues 7 minutter på nær tre sekunder. I H 17-18 var om titlen mere lige, men favoritten Christian Bobach var dog trods alt sikker vinder med godt to minutters margin foran Casper Wraa, FIF Hillerød.
Både Tue Lassen og Ane Linde sluttede også som suveræne vindere af DOF’s junior Cup med maksimum point. Af årets syv løb, der indgår i Junior Cuppen, tæller de fem. Begge har haft start i seks løb og altså vundet de fem – og begge er nu udtaget til B-landsholdet, der om 14 dage skal deltage i Euromeeting i Pôlva, Estland
Tue rykker op i seniorrækkerne fra næste sæson, men skal altså allerede om 14 dage have sin debut som senior. Tue glæder sig til sin seniordebut. ”Jeg føler det som en stor ære at blive udtaget til seniorlandsholdet. I dag havde jeg et godt løb og følte jeg havde kræfter hele banen rundt. Jeg glæder mig derfor til at vise hvad jeg kan i seniorklassen”, slutter Tue.
Ane Linde glæder sig også til sin debut på seniorlandsholdet. ”Det gik godt i dag, en enkelt vejvalgsfejl – det var vist det”, siger Ane om sit løb i dag, og slutter: ”Det bliver spændende at prøve kræfter med seniorerne - og få nogle tæsk! Det vil give mig en god erfaring mod mit stor mål næste år, Junior-VM i Lithauen”.

Resultater:
H 19-20, 19.1 km, 29 poster
1.\tTue Lassen, Fåborg OK, 1.49.57
2.\t2. Rasmus Djurhuus, FIF Hillerød 1.56.54
3.\t3. Emil Folino Nielsen, FIF Hillerød 1.57.37
H 17-18, 19.1 km, 29 poster
1.\tChristian Bobach, Silkeborg OK 2.01.11
2.\tCasper Wraa, FIF Hillerød 2.03.15
3.\tRico H. Mogensen 2.09.15
D 17-20, 10.8 km
1.\tAne Linde, OK Pan 1.11.01
2.\tLine Søderlund, Farum OK 1.20.59
3.\tSofie Sørensen, Roskilde OK 1.26.40.

http://www.orientering.dk/farum-ok/dk/arrang/dmlang2005/index.htm

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt