Efter schweizisk forbillede lancerer juniorlederne et nyt initiativ. De efterlyser interessetilkendegivelser fra alle de juniorer, født 1987-1991, der kunne tænke sig en plads i Junioreliten 2007.

Efterårssæsonen i dansk juniororientering lakker mod enden. Snart skal Junioreliten 2007 udtages. I den forbindelse vil juniortrænerne give danske juniorløbere muligheden for at tilkendegive deres interesse for en plads i Junioreliten.

Efterårssæsonen og slutspurten for en af de allerstørste sæsoner i dansk juniororientering lakker mod enden. Snart skal Junioreliten for 2007 udtages. I den forbindelse vil juniortrænerne give alle juniorløbere født i årgangene 1987-1991 muligheden for at tilkendegive deres interesse for en plads i Junioreliten. Juniortrænerne gør opmærksom på, at der kun undtagelsesvis bliver optaget 16-årige i gruppen

Efter schweizisk forbillede er der derfor udarbejdet et skema, der skal udfyldes af de juniorløbere, som har ambitioner om at komme i junioreliten til næste år.
Skemaet er tænkt som et værktøj, der skal hjælpe med at blive afklaret om de valg og prioriteringer, en plads i Junioreliten stiller. En bevidstgørelse, som ligger i tråd med det øvrige talentudviklingsarbejde indenfor DOF. I skemaet er der også plads til TKC-træneren , som også skal give sin vurdering af løberen.

Fra Junioreliteledelsens side, ønsker man herved at hjælpe juniorerne med at blive bevidste om deres valg og de krav, som en plads i Junioreliten stiller. Der er ikke tale om nye krav eller forventninger i forhold til tidligere. Men ved at udfylde skemaet vil de forventninger juniortrænerne har til løbere i junioreliten blive tydeliggjort, ligesom trænerne håber, at skemaet kan blive en hjælp for den enkelte løber til at udvikle sig yderligere som orienteringsløber.

Juniortrænernes endelige vurdering vil blive foretaget på baggrund af de allerede udmeldte kriterier i EU-INFO 2006, men skemaet vil blive brugt som et supplement hertil.

Juniortrænerne understreger, at tilkendegivelsen ikke er en garanti for, at man bliver optaget i Junioreliten i den kommende sæson, men har man drømmen om at blive optaget, opfordres man til at indsende skemaet.
Skemaet skal være juniortrænerne i hænde senest d. 20. oktober.
Lars Lindstrøm (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. )
Ulrik Staugaard (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

Junioreliten 2007 offentliggøres herefter på DOF’s hjemmeside d. 1. november 2006. Der udtages ikke et fast antal piger og drenge, selvom der tilstræbes ligevægt kønnene imellem.

Skemaet finder du på nedenstående link.


http://elite.do-f.dk/elite/Junioreliten2007.asp

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF