Det er i storpolitik i øjeblikket på mode at tage en tænkepause. Det vil også gælde reglement 2007.

Hovedbestyrelsen har i morgen lørdag sit sidste møde inden sommerferien.

Forude venter store dage i august. IOF Congress og ikke mindst et WOC 2006, som tager og giver kræfter.

Mødet i morgen er flyttet fra det sædvanlige tilholdssted i Nyborg til Idrættens Hus i Brøndby. Kun for denne gang for at se vores nye base.

Her skal HB bruge kræfter på nyt reglement 2007, ny forretningsorden og nye projektgrupper om klub- og medlemsstruktur, MTB-O samt køreplan for budget 2007.

Et stort og vægtigt punkt bliver konsultationen med det samlede kortudvalg. HB har besluttet med jævne mellemrum at tage en grundig drøftelse med et af de faste fagudvalg, og valgt at starte med kortudvalget.

Det bliver utvivlsomt spændende. For uden kort ingen sport.

Imens vil dygtige danske hold kæmper i de finske skove om årets Jukola trofæ.

Orientering er bare livet ... i skoven og mødelokalet. Ønsk os en heldig hånd, når store og vanskelige beslutninger skal tages....

Det nye forenklede reglement 2007 får stor opmærksomhed. Det er kun godt med en tænkepause her. Ikke så lang som den i EU, men lang nok til at finde det nødvendige kompromis og vejen frem også på dette i høj grad følelsesmæssige område af vores fællesskab....

Læs de seneste høringssvar via link herunder...

http://www.do-f.dk/forbund/dok/forslag/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF