Ole Lind søger nye udfordringer


Ole Lind stopper som Sportschef den 31/12 2008. Efter grundige overvejelser er Ole kommet til den beslutning, at han fratræder jobbet i DOF for at videreføre arbejdet med Strandgaarden Badehotel på Læsø, et sted mange kender som udgangspunktet for Læsø 3 dages.

Strandgarden Badehotel har gennemgået en udvikling de senere år. Ved Oles tiltrædelse i jobbet som sportschef, var det forventningen at denne udvikling kunne forsætte uden Oles tilstedeværelse i den daglige drift. Nu er situationen en anden og videre udvikling af gourmethotellet på Læsø kræver Ole Linds tilstedeværelse som daglig chef på hotellet. Udviklingen indebærer blandt andet at Strandgaarden Badehotel sender to kokke til kokke-OL om 14 dage. Som flere muligvis er bekendt med, så har stedet for nylig modtaget topanmeldelser i Politikken og Berlingske Tidende samt en nominering til årets Bo og Spis sted i Danmark 2008.

Ole Lind startede i DOF 1/11 2007 og har fra første arbejdsdag udfordret eliteorganisationen til at tænke i nye baner. Nye baner i forhold til elitearbejdet og i forhold til sponsor- og mediestrategier.

Med et landstrænerskifte 1/3 2008 og med et generalsekretær /direktør skifte i løbet af august har der været meget at se til i arbejdet som Sportschef. Der skal lyde en stor tak til Ole Lind for indsatsen og de mange arbejdstimer han har lagt i forbundet. Som centrale punkter i arbejdet vil jeg fremhæve: arbejdet med kontakt til pressen, Nordic-O-Tour, en nytænkning af strukturen omkring eliten, fornyelse af ranglisten og ikke mindst har Ole Lind sammen med lederne omkring elitegrupperne sørget for, at 2008 blev en rigtig frugtbar sæson i dansk orientering.

Ole Lind arbejder med forskellige projekter frem til 1/12 2008, herunder trænerseminar, en ny elitestruktur, Team Danmark ansøgning o. lign. I december afholder Ole restferie.

I forhold til genansættelse så arbejdes der i øjeblikket med flere forskellige løsningsforlag. Sportschefens arbejdsopgaver er mangfoldige og stillingsbeskrivelsen meget fyldig, så der er mange elementer der skal medtænkes i en fremtidig nyansættelse. Arbejdet med at beskrive den nye stilling kommer til at forløbe over de næste par uger.


Spørgsmål til ovenstående rettest til:
Mads Ingvardsen
+ 45 41969370
mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

http://www.badehotel.eu

DOF på Facebook

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD