Udslagsgivende klassisk konkurrence i Tisvilde Hegn

Årets højdepunkt for den danske orienteringsungdom er i fuld gang. Lørdag blev den prestigefyldte klassiske distance afgjort på U-16 landsholdstræner, Michael Sørensens udslagsgivende baner.

Efter fintællingen kunne hjemmebanefavoritten Øst udråbes som vinder, mens Syd trak det længste strå i det indbyrdes opgør med nord.

Pointene blev således:
Øst - Nord 311 - 185
Øst - Syd 303 - 192
Syd - Nord 268 - 225

I de enkelte klasser var der miks mellem sekundsejre, som Camilla Bevensee i D 15-16, der var 1 sekund foran Simone Wraa til suveræne sejre til henholdsvis Mikkel Aaen (H 13-14), Thor Nørskov (H 15-16), Marius Thrane Ødum (H 17-18) og Rasmus Thrane Hansen (H 19-20). Største overraskelse var nok, at Emma Klingenberg i D 19-20 henviste Tiomilaheltinderne Ida Bobach og Signe Klinting til anden- og tredjepladsen.

Lørdag aften er KUMs legendariske fest afholdt. Resultaterne herfra foreligger i skrivende stund ikke. Det eneste der er nogenlunde sikkert er, at festresultaterne vil have en vis indvirken på søndagens stafetresultater.

Resultater, kort og billeder fra KUM kan findes via linket nedenfor. Flere billeder kan findes her.

http://ostkredsen.dk/cms/index.php?page=instruktion-til-klassisk

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF