Gårsdagen World Cup 2. plads blev fulgt op med en 3. plads i dag

I dag blev anden afdeling af MTB-O World Cuppen afviklet som en mellemdistance i ungarske Balatonfüred, og igen var danskerne med fremme.

Erik Skovgaard Knudsen høstede dagens bedste danske placering med en 3. plads, og fulgte dermed godt op på gårsdagen 2. plads på sprinten. Også Bjarke Refslund var med helt fremme, men desværre fik han ikke kvittering ved stempling af sidsteposten. Klassen blev vundet af tjekkiske Jiri Hrdil foran Beat Schaffner, Schweiz. Andreas Konring, som stadig er junior, kørte også et rigtigt godt løb, som rakte til en top 20 placering blandt de voksne – en flot præstation.

Dagens mest opløftende danske indsats stod Ann-Dorthe Lisbygd for med en meget fornem 6. plads. Ann-Dorthe har vist lovende takter på hjemmefronten, og hun er nu i gang med at høste international erfaring. Hun kommer lige fra WRE-løb i Portugal, og det begynder nu at se lovende ud på damesiden med henblik på VM, som afvikles netop i Portugal i juli. Dameklassen blev vundet af Christine Schaffner, Schweiz, foran Ksenya Chernykh, Rusland, mens Veronica Cseh udnyttede hjemmebanefordelen til en 3. plads.

Banerne var fysisk krævende med vægt på vejvalgsproblematik. Noget uvant i forhold til hvad man normalt oplever i Danmark. Til gengæld er det denne teknik, som også kommer i højsædet til VM, så det var godt at se de gode danske præstationer i dag.

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt