Skip to main content

Dobbelt sejr i stafet til Tjekkiet ved JWOC

| Administrator | Nyheder 2013

Det danske andet herrehold med Thomas Knudsen, Simon Thrane Hansen og Magnus Maag sensationelt nr. 4.

Lørdag var JWOC sidste dag. Staffetten blev afviklet i skoven umiddelbart sydøst for Hradec Kralove. Set med danske øjne forløb dagen ikke som forventet. De unge danske herre 2 med Thomas Knudsen, OK Melfar, Simon Thrane Hansen og Magnus Maag, Søllerød OK løb deres livs løb og holdt sig næsten i front på alle tre ture. Thomas fulgte godt med fra starten. Først på banen faldt Thomas ned som nr. 32, mens, Magnus Dewett var i front som nr. 2. Herfra kæmpede Thomas sig heroisk op og kom ind til publikums passagen som nr. 5, hvilket han på arenaen ændrede til nr. 4, en position han holdt i mål, hvor han skiftede i tiden 35,49, hvilket var 55 sekunder efter førende Norge. Magnus Dewett løb ind 4.23 efter Norge. Simon lagde godt ud og var 1.20 efter på 3 radio, som nr. 2. Jakob Ekhard Edsen passerede her 3.51. Ved publikumspassagen havde Tjekkiet løbet sig i front, fulgt af Sverige, Polen, Norge og herefter Simon nu ca. 3 minutter efter. Jakob Ekhard Edsen passerede 5.48 efter Tjekken. Simon kunne sende Magnus Maag ud som nr. 5, 4.27 min efter det førende hold. Ved 2 radio var Magnus avanceret til nr. 4, nu 5.25 efter. Thor Nørskov var nr. 9, 6,19 efter. Ved publikumspassagen var Magnus Maag fortsat nr. 4, men lige efter tabte han tid og en gruppe på 3 løbere passerede ham. Denne gruppe bommede imidlertid næstsidste posten. Magnus bommede ikke og var igen 4, en plads han sensationelt holdt i mål. Thor Nørskov løb Danmark 1 ind til en 10 plads. Resultaterne i kort form
1.\tTjekkiet 2: Marek Schuster, Adam Chloupek, Michael Hubacek: 104.28
2.\tSverige 1: Anton Johansson, Jens Wängdahl, Emil Svensk: 105.44
3.\tRusland: Ivan Kuchmenko, Dmitry Polyakov, Andrey Kozyrev: 107.35
4.\tDanmark 2: Thomas Knudsen, OK Melfar, Simon Thrane Hansen, Søllerød OK, Magnus Maag:
110.04
(10) Magnus Dewett, Jakob Ekhard Edsen, Thor Nørskov: 110.52. Kun et hold tæller per nation.

I kvindernes stafet blev det førende svenske hold diskvalificeret allerede efter første tur på grund af fejlklip, hvilket også overgik Norge, der var først i mål efter 3 tur og derefter Danmark, der en kort overgang så ud til at være kommet ind som nr. 4. Desværre havde Ita Klingenberg klippet forkert lige før mål, præcis ligesom den norske tredje tur havde gjort lige for inden.
For inden havde vi været vidne til at Cecilie Friberg Klysner, FIF havde løbet en utrolig flot første tur, hvor hun hele tiden havde kontakt med teten. Ved var hun med helt i front efter det svensk og norsk hold. I mål var det svenske hold diskvalificeret, og Cecilie havde løbet sig i front, og kunne sende Miri Thrane Ødum, OK Øst Birkerød ud 2 sekunder foran det norske hold. Miri kæmpede bravt men bommede og tabte tid. Hun skiftede som nr. 6 til Ita Klingenberg, Faaborg OK. Ita løb det meste af banen alene og i perioder lige så hurtigt som de førende. Hun bommede et par gange men løb alligevel op til en 4 pladsen, som hun holdt indtil lige før målgang, hvor hun klippede forkert. De tjekkiske kvinder vandt i tiden 104.45, Finland tog sølv i 105.08 og Sverige 2 vandt bronze i 106.35.
Det danske 2. hold med Camilla Bevensee, OK HTF, Amanda Falck Weber, Tisvilde Hegn OK og Nikoline Friberg Klysner, FIF løb et flot løb, og kom ind som nr. 11, i tiden 112.23, hvilket var 8.11 efter de tjekkiske vindere. Særligt Amanda klarede sig flot ved at løbe den 6 hurtigste anden tur.
Se JWOC hjemmeside for øvrige resultater

Det var slut for dette års JWOC, hvor de Tjekkisk arrangøre kunne trække sig tilbage med tilfredshed efter et særdeles velgennemført mesterskab, hvor det sportslige var i top. Ydermere har de sat nye standarder for opbygning af arenaer, brug af storskærme og resultatformidling mv.