Mellemdistancen, der løbes i morgen, bliver Ita Klingenbergs første VM-konkurrence nogensinde.

Ita Klingenberg har på det seneste haft en sammenhængende og vellykket træningsperiode. Hun har været i stand til at løfte hendes eget niveau ved roligt at øge træningsmængden. Belønningen blev flotte resultater i foråret:

”Jeg havde et rigtig godt løb på mellemdistancen til EM i Portugal. Dengang var udfordringen et hurtigt, let-gennemløbeligt terræn, med knap så udfordrende postplaceringer. Til denne VM mellemdistancen er opgaven helt anderledes teknisk krævende. Det er noget jeg skal kunne mestre for at være med, der hvor det bliver rigtig sjovt. Jeg er meget spændt på at komme i gang – oplevelsen til de her helt store løb er unik.”

Ita forklarer, at hun har haft et tæt samarbejde med Thorbjørn Gasbjerg. De har sammen lagt en to-årig plan for at gøre hende stærk og klar til at løfte de krævende opgaver ved de internationale konkurrencer. Ita understreger, at hun er på et stadie i hendes orienteringskarriere, hvor hun fokuserer på at opnå den styrke og erfaring, det kræver at kæmpe med ved VM.

”Den støtte jeg har fra Thorbjørn - især det, at vi har haft mulighed for at ses ofte til træningerne i Aarhus - har været meget vigtig for mine forberedelser.”

Orienteringssatsningen fylder meget for Ita. Overgangen fra junior- til seniorløber kræver omhyggelig struktur og planlægning. Sidst landsholdet var på træningslejr i Italien var Ita i gang med studentereksamensperioden. Her måtte Ita prioritere træningen, der var super relevant for hendes forberedelser frem mod VM. ”Jeg valgte at skippe den eksamen, som jeg så må tage her i august. Jeg ved, at det er vigtigt at forberede sig optimalt. Jeg har selvfølgelig også måttet gå tidligt hjem fra studentergilderne, men det har været den helt rigtige prioritering for mig.”

Det har været en særligt motiverende oplevelse for Ita at følge de andre løberes succes ved dette års VM:
”Når jeg hører, hvordan for eksempel Søren Bobach har forberedt sig og fulgt en knivskarp plan, får jeg virkelig lyst til at gøre det samme! Vi træner jo sammen i gruppen hver eneste dag, og nu kan jeg se, hvad der kan komme ud af den satsning. Det har helt sikkert givet mig en meget bedre fornemmelse for, hvad der skal til. Det er vildt inspirerende, at et verdensklasseresultat kan være inden for rækkevide ved hjælp af den rette vejledning og struktur på træningen.”

De sidste to konkurrencer ved VM i Italien, mellemdistance og stafet, løbes i morgen og lørdag.

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt