Dette års World Master Orienteering Championship – bedre kendt som Veteran-VM – startede i dag med sprintkvalifikationen i Göteborg.

Det blev en fin dansk kvalifikationsdag, hvor rigtig mange danskere klarede sig igennem til finalen i morgen mandag.

Det blev sågar til dobbelt heat sejr til Danmark i H65 ved den Den dobbelte guldmedaljør fra 2011 Keld Johnsen fra Tisvilde Hegn OK og sidste års bronzemedaljør på den lange distance, Janne Brunstedt fra OK Roskilde. Inge Jørgensen fra Roskilde OK, der brillerede med to medaljer sidste år, gennemførte sin 1,51 km lange D 70 bane på 9:27 min - og havde dermed den hurtigste tid af alle i hele konkurrencen.

Ud over disse tre udvalgte resultater, var der rigtig mange danskere der blandede sig i den bedste ende af resultatlisten – og som dermed har et fint udgangspunkt før finalen.

Konkurrencen blev afviklet som typisk byorientering uden de store fælder. Orienteringen var forholdsvis enkelt og bestod primært i at bestemme, hvilken vej man skulle løbe rundt om bygninger eller et stort højdeparti midt på kortet.

Der var dog en enkelt fælde. I flere af beboelseskvarterene, var små græsarealer markeret som forbudt område. Men arrangørerne havde desværre valgt ikke at markere det i terrænet, så det var let sket, at man skar ind over et forbudt område, hvis man ikke var helt skarp i sin orientering. Det skete desværre for Rolf Lund, der ellers havde løbet sig meget sikkert i finalen.

På finalen er der lagt op til, at det bliver mere skovorientering, hvor de fleste baner skal over flere højdepartier med skov og åbne klippeflader. Det bliver således helt andre teknikker, der skal anvende i forhold til kvalifikationen.

Du kan selv følge med i, hvordan det går de danske medaljekandidater via arrangørernes online resultatformidling. Se link herunder.

Startlisterne for morgendagens sprintfinaler bliver offentliggjort på samme hjemmeside ca. kl. 20:00 i aften.

Resten af ugen program byder på:

Sprint finale – mandag
Lang kvalifikation 1 – onsdag
Lang kvalifikation 2 – torsdag
Lang finale - lørdag


http://www.wmoc2015sweden.se/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt