Med fokus på OK Pan Aarhus – denne gang i begge stafetter

Den svenske storstafet Tiomila afvikles i den kommende weekend nær Skepptuna uden for Stockholm i Sverige.

Efter nogle år som klar lillebror i forhold til finske Jukola, har Tiomila større selvtillid som arrangement end nogen sinde og der er al mulig grund til at glæde sig til at sætte sig til rette foran computeren i weekenden, hvis man ikke er så heldig at kunne være på pladsen.

I lørdagens damestafet er de danske forhåbninger knyttet til sidste års vindere af både Tiomila og Jukola fra OK Pan i Aarhus. OK Pan stiller med et rigtigt stærkt hold, men det vil alligevel være en overraskelse, hvis holdet med Miri Thrane Ødum, Ane Linde, Signe Klinting, Josefine Lind og Ida Bobach igen stryger helt til tops. Men super spændende at den allerede rutinerede stafetløber, Miri, suppleres med endnu en juniorstjerne, Josefine Lind, der hermed vil få værdifuld erfaring i, hvordan det er at løbe med seniorerne. Når Maja Alm ikke er på holdet, skyldes det en mindre skade i foden, som ikke må stresses blot 3 måneder før VM, men ifølge pålidelige forlydener er Maja klar igen til Jukola i midten af juni. Damestafetten starter lørdag eftermiddag kl. 14:30.

CopenhagenO stiller også talstærkt til start, men vil nok have svært ved helt at konkurrere med OK Pan.

Som tidligere annonceret, satser OK Pan Aarhus nu også stort på herrestafetten og når det går løs kl. 21:30 lørdag aften, vil holdet med Jonas Munthe, Andreas Hougaard Boesen, Claus Bloch, Christian Bobach, Rasmus Djurhuus, Anders Konring, Magnus Dewett, Tue Lassen, Jeppe Ruud og Søren Bobach sikkert gøre alt hvad de kan for at være med i topstriden. Hvem vil ikke være med til at drømme om en sidstetursduel mellem Thierry Gueorgiou og Søren Bobach….

Søndag morgen er vi meget klogere om, hvordan det gik.

http://www.10mila.se/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt