Skip to main content

MTBO-landsholdssamling med ny landstræner

| Administrator | Nyheder 2015

ØK Øst lagde i denne weekend lokaler til MTBO-landsholdets første samling, både i år, men også med den nye struktur med centrum i mangedobbelt verdensmester Lasse Brun Pedersen, som ny landstræner.

Mens Lasse Brun Pedersen primært vil stå for det sportslige, vil Johan MacLassen fortsat varetage mere praktiske anliggender omkring landsholdet.

Det blev både et gensyn med mange kendte ansigter, men også et velkommen til nye ryttere på både senior- og juniorsiden og for den nyoprettede U17–trup, som fremover vil være en del af satsningen der kører for at sikre, at der også i fremtiden vil være talentfulde ryttere i både senior- og juniorklasserne. Desuden er der fra 2015 også U17-klasser til EM i MTBO, hvor Danmark dermed kan stille op.

Samlingen bød på hård træning, hvor Lasse introducerede rytterne for sine fokuspunkter.
Fredag kørtes en aftentræning i Rude Skov, Geel Skov og Danske Schweiz, lørdag en sprinttræning på DTU SCION Birkerød, som i 2014 blev anvendt til World Cup i netop MTBO, og så en afsluttende omgang stafettræning i Tokkekøb Hegn søndag.

Ud over de mange gode timers træning i regn og blæst, blev den nye struktur og Lasses planer for landsholdets virke nu og i fremtiden, præsenteret for rytterne. Efter en del år med stagnerende udvikling, er Lasses fokus at prøve at redefinere måden hvorpå vi kører MTBO på, for dermed at sætte nye standarder og forhåbentlig generobre den dominans i MTBO-verdenseliten, Danmark havde tilbage i årene 2009-2011.

Landsholdstruppen vil i 2015 se således ud:

Senior\t
Andreas Bergmann Hansen
Holger Refslund\t
Johan MacLassen
Michael Sommer
Rasmus Folino Nielsen
Rasmus Lau Petersen
Rasmus Søgaard
Camilla Søgaard
Cæcilie Rueløkke Christoffersen
Nina Hoffmann

Junior
Conor Klingenberg
Christoffer Gjøtterup
Oliver Friis
Rasmus Sørensen
Silas Frederik Thomsen
Caroline Ryge Carlsen

U17
Mikkel Brunstedt Nørgaard
Noah Tristan Hoffmann
Kasper Lynge Krogh
Christine Reibert Hansen
Katrine Sørensen Spanner