I den sidste weekend af oktober havde omkring 170 ungdomsløbere fra hele landet en oplevelserig weekend i Nordsjælland, hvor Søllerød OK arrangerede KredsUngdomsMatch – KUM på vegne af Østkredsen.
Lørdag eftermiddag bød traditionen tro på individuel langdistance, der blev løbet i Jægersborg Hegn, hvor kombinationen af hurtigt, nordsjællandsk terræn og luskede tætheder stillede store krav til løberne. Her løb østkredsens løbere med den samlede sejr.
Søndag gjaldt det stafetten i Ravneholm, hvor et af Sydkredsholdene løb med sejren, 43 sekunder foran et Østkredshold.
Lørdag eftermiddag og aften skabte især de yngste løbere nye venskaber på tværs af kredsene, mens de ældste drengeløbere fik vist, hvordan man holder en god fest og førte de mange KUM-traditioner videre til den yngre del afKUM-feltet. Festen blev i øvrigt afholdt uden udskænkning af alkohol, da DOF’s hovedbestyrelse tidligere på året besluttede at KUM og alkohol ikke hører sammen.
Børn og Unge-området takker Søllerød OK for et flot og velgennemført arrangement og glæder sig til næste år, hvor Horsens OK arrangerer KUM i Nordkredsen.
Der er resultater fra begge på dage på KUM's hjemmeside.