Skip to main content

Sølv til Dorthe og Carsten, bronze til Palle til WMG

| Thomas Greve Jensen | Nyheder 2017

 

 

 

En glad men træt Dorthe Hansen hviler ud efter have sikret sig endnu en sølvmedalje ved WMG

Det blev til to danske sølvmedaljer og en bronze på dagens afsluttende langdistance til World Masters Games i New Zealand. Dorthe Hansen sikrede sig en sølvmedalje i D55, mens Carsten Jørgensen fik en medalje af samme karat i H45. Endelig løb en Palle Bay en flot bronze i hus i H85.

Finalen på langdistance blev afviklet Woodhill Forrest uden for Auckland. Det var en nogle spændende og udfordrende baner, der gik i til tider komplekst klitterræn. Terrænet var ikke helt ulig den danske vestkyst - dog uden de tætte bjergfyr områder.

Dorthe løb et rigtig flot løb uden de store fejl. Helt til sidst blev hun dog træt, og måtte se chancen for guld fordufte, da tempoet gik ned og hun lavede en mindre koncentrationsfejl. I mål var hun 1:01 minutter fra at ende øverst på podiet - men nu blev det altså til sølvmedalje nr. 2 af to mulige ved disse mesterskaber.

Palle Bay løb et stabilt løb med et enkelt større bom. Men de mange af hans konkurrenter bommede endnu mere, blev det til en sikker bronzemedalje.

Carsten Jørgensen var endnu tættere på sejren. Han kom rigtig godt fra start og hentede hurtigt Søren Nymalm fra Finland. De to fik presset hinanden op i tempo, og få poster før mål førte Carsten med mere end to minutter foran nærmeste konkurrent. Men så lavede han en fatal fejl, der kostede ca. 2½ minut - og i mål måtte han se sig slået med sølle 10 sekunder.

Denne artikels skribent løb sig i øvrigt ud af medaljekampen på samme post, som Carsten bommede, da jeg smed næste 8 minutter på posten.

Af øvrige danske bemærkelsesværdige resultater faldt især Tim Falck Webers 5. plads i H50,og Michael Sørensens 4. plads i H40 i øjnene. De øvrige danskere havde deres udfordringer. En af de store forhåndsfavoritter Rune Olsen løb sig helt væk, og det samme gjorde mange af de øvrige danskere.

Resultater og kort kan I finde på arrangørernes hjemmeside: http://wmoc2017.com/results/ 

Trods et 2½ minutters bom til sidst på banen, var Carsten blot 10 sekunder fra guldet