OrienteringsklubbenHTF i Haderslev har fået Vikingedysten 2015 samlet omkring Gram-området.
Det er lykkedes for os at få aftale med Slotsejer Svend Brodersen Gram Slot at få lov at løbe kortdistancen fredag aften den 3. juli i Gram Slotspark, samt aftale om skoven "Lunden", der tilhører Gram skovdistrikt ved Fam. Schou. Lunden er primært løvskov.
Lørdag den 4. juli bliver der så løbet lidt længere westpå nemlig Stensbæk Nord og søndag den 5. juli Stensbæk Syd med samme stævneplads ved Mølbyvej.
Stensbæk er med indlandsklitter og næsten fri for brombær og brændenælder!
Se korteksempel over Stensbæk Nord.....
Stævnecenter er på vanlig vis Jels skole, hvor der tilbydes indkvartering og grill inden man kan få aftenens oplevelse på Jels Friluftsteater - skolen ligger tæt på www.jelsvikingespil.dk, som vi samarbejder med!
På gensyn
OK HTF Haderslev
Indsendt af Jønne / OK HTF