Orienteringsløb for hele familien - 17-18-19. april
Det er næsten 40 år siden, at de fynske skove for første og hidtil eneste gang lagde jord til et Påskeløb
Det er derfor en stor fornøjelse igen at kunne indbyde til Påskeløb i 2014, i noget af det bedste og mest varierede terræn Fyn kan byde på. De tre etaper ligger indenfor en afstand på ca. 30 km i et naturskønt og kuperet område med mange gode overnatningsmuligheder - ofte med en flot udsigt til Lillebælt og Det Sydfynske Øhav.
Fyn er kendt for sine mange herregårde, og et godt samarbejde med ejerne af to af disse - Holstenshuus og Krengerup - samt Bikubenfonden og Naturstyrelsen, har gjort det muligt at afvikle et så stort arrangement som Påskeløb 2014 i deres skove. Vi er klar til at forkæle jer med 3 gode løb med nytegnede kort i topkvalitet, og selvfølgelig det spirende fynske forår.
1. etape er i Sollerup / Svanninge Bjerge
2. etape er i Krengerup skovene
3. etape er i Holstenshuus skovene
Vel mødt til Påskeløb 2014
Faaborg Orienteringsklub - Odense Orienteringsklub - Svendborg Orienteringsklub
Indsendt af Per Filskov / Stævneleder
http://paasken2014.9net.dk/