Find vej i ... Danmarksmesterskabet er afgjort!
Efter otte måneders hård jagt efter poster er vinderne af ’Find vej i … DM’ fundet. Top 3 fandt tilsammen over 9.000 poster!
I forbindelse med Find vej i Danmark-dagen i april 2012 lancerede Dansk Orienterings-Forbund i samarbejdet med Skatiskoven en noget alternativ form for DM. ’Find vej i … Danmarksmesterskabet’ gik ud på at finde så mange Find vej-poster som muligt inden 30. november 2012.
Det startede stille og roligt med et par hundrede poster til nummer et, men sluttede med over 20.000 fundne poster i alt – heraf nappede top 3 over 9.000!
Man har i konkurrencen vel at mærke ikke kunne registrere den samme post to gange, så de tre frontløbere har været land og rige rundt for at samle poster.
Der var flotte præmier til top 3:
1. præmie: Rejsegavekort på 5.000 kr. til Apollo
Vinder: Kim Lindahl - 3750 poster
2. præmie: Eksklusivt Find vej i Danmark-træningssæt fra Trimtex (værdi 1.600 kr.)
Vinder: Lars Bukkehave - 2828 poster
3. præmie: Løbesko fra Løberen (værdi 1.100 kr.)
Vinder: Frede Lillelund - 2591 poster
Følg med på http://www.facebook.com/findveji , hvor de tre i top 3 får overrakt deres præmier i starten af december.
Et kæmpestort tillykke til top 3 og mange tak for deltagelsen til alle 200 deltagere! Med det store engagement fra deltagerne fortsætter vi dysten om at finde flest poster. Det bliver som ’Find vej – Hall of Fame’, hvor prestigen alene er i centrum.
http://www.findveji.dk/index.php/find-vej-i-dm.html