Lørdagens "Find vej i Danmark"-dagen medførte en massiv mediedækning af orientering i såvel landsdækkende som regionale og lokale medier.
Det var således ikke blot den kongelige families deltagelse i Nordsjælland, der gav omtale, men også en lang række lokalaviser landet over har dækket dagen.
I forbindelse med arrangementerne havde DOF indgået et samarbejde med DR, der gav massiv omtale i P4-regionerne med mange fine indslag i ugen op til. Flere af disse indslag blev samlet i det direkte P4-program "Levende Lørdag" lørdag eftermiddag krydret med "løbende" rapportager fra Silkeborg, og var dermed en knapt 3 timer lang præsentation af Find Vej og orientering! DR Sporten fulgte op om aftenen med et TV-indslag på næsten to minutter fra den royale deltagelse i Bistrup Hegn.
De to indslag kan fortsat henholdsvis høres og ses via nedenstående links: