Årets træner hædres på trænerseminaret - du kan nu indstille kandidater til titlen
Endnu et succesrigt år i dansk orientering er ved at være gået, og det er dermed blevet tid til at kåre nogle af dem, der har ydet en særlig indsats i årets løb.
Du har nu muligheden for at indstille din kandidat til titlen som årets træner ved at indsende en begrundet indstilling til Dorthe Hansen på e-mail
Herefter træder et bedømmelsesudvalg bestående af seniorlandstræneren og formændene for børne- og ungdomsudvalget, breddeudvalget og eliteudvalget sammen for at afgøre, hvem der skal have titlen.
Offentliggørelsen af årets træner vil i år ske på trænerseminaret i weekenden 26.-27. november, hvor mange af landets trænere er samlet til en inspirende og lærerig weekend sammen med trænerkoleger fra hele landet. Læs mere om trænerseminaret i nedenstående link - tilmeldingsfristen udløber på fredag.
http://www.do-f.dk/dok/udd/Traenerseminar_2011.pdf