Anne Marie Hein ansat som administrativ medarbejder fra 1. august
I bestræbelserne på at øge den service, som DOF's sekretariat yder forbundets medlemmer ansættes Anne Marie Hein pr 1. august 2011 i en nyoprettet stilling som administrativ medarbejder.
Ansættelsen sker i forlængelse af Vision 2015's målsætning om, at det skal være lettere at være klub og som en direkte konsekvens af beslutningen på forårets repræsentantskabsmøde om at tilføre en administrativ ressource, der dels kan aflaste sekretariatets øvrige medarbejdere, dels kan sikre en høj service overfor klubber og medlemmer.
Vi er meget glade for at kunne præsentere Anne Marie Hein, som vores nye administrative medarbejder. Anne Marie er uddannet programmør, 60 år og bor i Lyngby sammen med sin mand. Anne Marie har en lang erfaring med foreningslivet som både udøver, bestyrelsesaktiv og hjemmesideansvarlig indenfor rosporten, hvor hun også i 2009-2010 har været ansat i Dansk Forening for Rosports sekretariat i en stilling, der svarer til hendes nye funktion i DOF. Derudover har Anne Marie en baggrund som freelance webdesigner.
Vi glæder os til at kunne byde Anne Marie velkommen 1. august og derved styrke servicen overfor forbundets medlemmer.