Kom til to store ’Find vej i …’-events 30. april
Vision2015-klubberne Horsens OK og Faaborg OK er klar med store 'Find vej i ...'-events den 30. april. Kom gerne forbi! Husk også deadline 22. maj for klarmelding som Vision2015-klub fra efteråret.
De første store ’Find vej i …’-arrangementer er på trapperne. Vision2015-klubberne Horsens OK og Faaborg OK er klar med familievenlige ’Find vej i …’-events 30. april. Kom gerne forbi Horsens OK’s klubhus kl. 11 eller Faaborg OK’s klubhus samme dag kl. 13, og bliv inspireret til events rettet mod nye medlemmer.
Find vej i Åbjergskoven
- Kl. 11.00 officiel åbning ved Horsens Orienteringsklubs klubhus på Åbjergskovvej i Horsens.
- Deltagelse er gratis. Fri start mellem kl. 11.00–14.00.
- Lars Bom løber med i skoven fra kl. 11.00–12.00.
- Der er instruktion, kort og væske til alle.
- Prøv lette ruter.
- Hele familien kan løbe eller gå sammen.
- Der er plads til både hurtigløbere og barnevogne.
Find vej i Svanninge Bakker
- Alle er velkomne kl. 13.00 ved Naturlegepladsen, Faaborg
- Fra byrådet deltager Lene Høsthaab, Jakob Holm, Elna Johansen og Helene Jakobsen
- Prøv børne-, sprint-, motions- og GPS-rute!
- Der er instruktion, kort og kaffe/kakao til alle!
- Løb eller gå alene eller sammen med andre
- Der er plads til både hurtigløbere og barnevogne
Både i Horsens og Faaborg følges arrangementerne op af en række Familieorienterings-arrangementer.
Læs mere på http://www.findveji.dk. Her kan man også læse om Herning Orienteringsklubs Påskearrangementet 25. april (2. Påskedag), som markerer åbningen af 'Find vej i Præstbjerg'.
Bliv Vision2015-klub
13 klubber har indtil videre meldt sig klar som ’Vision2015-klub’ i efteråret, og yderligere to klubber er også med fra 2012.
Der er plads til flere klubber i efteråret. Sidste frist for klarmelding er 22. maj, og klubben skal være indstillet på at gå i gang med planlægningen af efterårets forløb inden sommerferien.
Kontakt udviklingskonsulent i DOF Martin Hedal (
Hvis klubben ikke kan se sig selv som Vision2015-klub allerede fra efteråret, men gerne vil udvikle sig som klub i retning af større synlighed, bedre klubliv og flere medlemmer, så kontakt gerne Gert Nielsen (
Læs indbydelsen til at blive Vision2015-klub herunder.
http://www.findveji.dk/uploads/Bliv_Vision2015-klub.pdf