Fantastisk World Cup finale for Signe Søes
Signe Søes nr. 3 i dagens By Sprint i Zürich
Signe Søes blev samlet nummer fem i orienteringens World Cup 2008!
Det er bedste danske dameresultat nogensinde - dermed blev der igen i dag skrevet historie i Zürich.
Dagens finale blev løbet som en By Sprint i området omkring universitetet i Zürich. Sprintdistancen har en forventet vindertid på ca. 15 minutter og kan fysik sammenlignes med et 5.000 meters løb, blot skal der undervejs findes en række poster og tages hurtige beslutninger om vejvalget mellem posterne.
Signe fortæller om sit løb: ”Det er gået godt og jeg har ikke lavet nogen fejl i dagens løb”. ”Efter første del af banen havde vi en tvungen passage under jorden og op af et trappetårn – det var en ekstra udfordring, at finde den rigtige retning da jeg igen var oppe i dagslyset” smilte en lykkelig Signe inden hun forsvandt til dopingtest.
25. årige Signe Søes fra OK Pan Århus, kan i dag se tilbage på en sæson med det ene store internationale resultat efter det andet. Signes fremgang i år er ikke kommet som en stor overraskelse. Hun har med en målrettet træningsindsats de seneste år, stille og roligt, arbejdet sig op til en plads mellem Verdens absolut bedste orienteringsløbere.
På arenaen var der i dag en fantastisk stemning med flere tusinde tilskuere på lægterne. Schweizerne var kommet for at hylde den lokale helt Daniel Hubmann, som lørdag sikrede sig den samlede World Cup sejr, med et superløb på mellemdistancen. Hos damerne kunne nordmændene glæde sig over Anne Margrethe Hauskens 1. plads, som allerede var i hus før de to sidste afdelinger her i Schweiz.
Resultat World Cup – Sprint. Damer:
2.800 meter, 18 poster
1.\tAnne Margrethe Hausken\tNorge\t15:19
2.\tMinna Kauppi\t\tFinland\t15:22
3.\tSigne Søes\t\t\tDanmark\t15:45
28.\tMaja Alm\t\t\tDanmark\t17:26
Samlet stilling World Cup 2008, Damer:
1. \tAnne Margrethe Hausken\tNorge
2.\tMinna Kauppi\t\tFinland\t
3.\tHelena Jansson\t\tSverige\t
5.\tSigne Søes\t\t\tDanmark\t
Resultat World Cup – Sprint. Herrer:
3.100 meter, 22 poster
1. \tDaniel Hubmann\t\tSchweiz\t14:13
2.\tMatthias Merz\t\tSchweiz\t14:24
3. \tThierry Gueorgiou\t\tFrankrig\t14:51
30.\tRasmus Søes\t\tDanmark\t16:13
34.\tMikkel Lund\t\tDanmark\t16:20
37.\tTue Lassen\t\t\tDanmark\t16:26
Samlet stilling World Cup 2008, Herrer:
1. \tDaniel Hubmann\t\tSchweiz\t
2. \tThierry Gueorgiou\t\tFrankrig\t
3.\tMatthias Merz\t\tSchweiz
\t
Du kan se flere resultater, kort og meget mere via arrangørernes hjemmeside, som der er link til herunder.
http://www.postfinancesprint.ch