Skip to main content

Det danske VM hold

| Administrator | Nyheder 2007

3 debutanter på VM holdet i Ukraine 18-26 august


Efter weekendens testløb har Landstræner Jakob Ødum bestemt sig for, hvilke det er der skal få æren af at repræsentere Danmark til VM i Ukraine 18-26 august.

Der er fundet plads til 3 VM debutanter: Rasmus Djurhuus, Tue Lassen og Maja Alm.
Maja har efter en fantastisk flot juniorsæson haft mod på at prøve kræfter med VM stafetten og hun rejser til Ukraine et par dage inden stafetten for at forberede sig.

Signe Søes, OK Pan Århus (Langdistance, Mellemdistance og Stafet)
Anne Konring Olesen, FIF Hillerød (Langdistance, Mellemdistance, Sprint og Stafet)
Maja Alm, OK HTF Haderslev (Stafet)

René Rokkjær; OK Pan Århus (Langdistance, Mellemdistance og Stafet)
Rasmus Søes, Farum OK (Langdistance og Stafet)
Tue Lassen; Fåborg OK (Mellemdistance og Stafet)
Rasmus Djurhuus, FIF Hillerød (Langdistance)
Claus Bloch, OK Pan Århus (Sprint)
Mikkel Lund, Fåborg OK (Sprint)
Christian Nielsen, Fåborg OK (Sprint)

Sideordnede reserver (hjemmeblivende):Rune Olsen, Tisvilde Hegn OK og Thomas Jensen, Tisvilde Hegn OK
Ingen damereserver.

Den sidste Herre-mellemdistance-startplads besættes senere.

Om udtagelsen udtaler Jakob Ødum:
”Vi har et robust landshold med en god blanding af erfarne løbere, men også yngre løbere der har taget et markant trin op. Generationsskiftet der har været undervejs de senere år er nu for alvor slået igennem.
I mange år har resultat forventningerne primært været knyttet til herrerne og det er derfor dejligt at vi nu har nogle dameløbere som vi kan have forventninger til på alle distancer.
På herresiden er det på baggrund af de seneste års resultater særligt på sprinten vi kan have resultatforventninger, men også Rene Rokkjær viste med sine 2 sikre testløbssejre stort potentiale”.

http://orientiring.colocall.com/