Sæt pris på den gode træner
Vil du være med til at pege på den træner, der skal kåres som Årets Træner 2005, så kom med din motiverede indstilling!
For at fremme trænerkulturen og skabe ekstra opmærksomhed omkring trænerhvervet blev kåringen af Årets Træner genindført sidste år.
Med dette opslag vil et nyetableret bedømmelsesudvalg opfordre alle til at være med til at pege på en træner, som virker i klub, kreds eller på forbundsniveau – det kan være som gruppe eller individuel træner – og som i det forløbne år har gjort en forskel som træner for den eller de udøvere vedkommende har været træner for.
Med kåringen af årets træner vil vi gerne være med til at sætte fokus på den gode, motiverende og fagligt dygtige træner.
Følgende egenskaber bør kendetegne den indstillede:
·\tKan motivere, engagere og begejstre sine udøvere
·\tHar engagement og udstråler dette
·\tKan hjælpe og støtte i medgang og modgang
·\tEr en god kammerat
·\tEr loyal mod sine aktive, kolleger og ”arbejdsgivere”
·\tKan tage en beslutning og stå for konsekvenserne
·\tHar social kompetence
·\tHar gennem uddannelse og egne erfaringer tilegnet sig viden og kunnen
·\tKan kommunikere og formidle på udøvernes niveau
Vi tror den gode træner er med til at sikre den kvalitet og nytænkning som er afgørende for den enkeltes udvikling, men som også er vigtig for at tiltrække og fastholde medlemmer.
Årets Træner belønnes med et studiestipendiat på 1500,- Kr samt en Vandrepræmie og en Vandrebog.
Overrækkelse af prisen sker i forbindelse med forbundets repræsentantskabsmøde den 5. marts på Vejle Fjord Centret.
Send en motiveret indstilling til sportschef K. K. Terkelsen, mail:
Bedømmelsesudvalget består af
Jette Kreiberg, formand for Børne og Ungdomsudvalget
Lars Vendelberg, formand for Breddeudvalget
Helge Lang Pedersen, formand for Eliteudvalget
Mads Ingvardsen, Årets Træner 2004
Jesper Lysgaard, breddekonsulent
K. K. Terkelsen, sportschef