Skip to main content

Chris Terkelsen nr. fire ved NOC på klassisk

| Administrator | Nyheder 2005

I et ekstremt teknisk og fysisk krævende nordisk terræn viste Chris Terkelsen, at han matcher de allerbedste - også nordmænd på hjemmebane.

I et ekstremt teknisk og fysisk krævende nordisk terræn viste Chris Terkelsen, at han matcher de allerbedste - også nordmænd på hjemmebane.
NOC, åbent nordisk mesterskab, er måske endnu sværere at vinde end et VM.
Uanset om det er et VM eller et Nordisk Mesterskab er løbere fra Norge, Sverige, Finland med i toppen.
Til VM kan de stille med tre løbere i hver disciplin, til NOC må de stille med ti, derfor er en placering som nr. fire til NOC på norsk hjemmebane en bedrift.
Chris Terkelsen var godt med hele løbet. Som eneste dansker formåede han at klare de store tekniske og fysiske udfordringer den 12.3 km lange bane bød på.
Chris Terkelsen udtalte efter løbet: -’Orienteringsmæssigt var jeg presset helt i bund på hele banen. Jeg er derfor meget tilfreds med kun at have et to minutters postbom i alt'.
Troels Nielsen, en fornem nr. 11 ved sidste års VM på samme distance, måtte erkende at han aldrig rigtig fik kontrol. Havde ikke haft egentlige postbom og fysisk var han også ok, men orienteringsmæssigt blev han hele tiden udfordret, så hastigheden ikke rakte til en topplacering. Henrik Jørgensen, der gjorde det udmærket til Nordic Meeting, sagde måske meget rammende for den oplevelse de trætte danskere stod tilbage med efter løbet i dag. – ’Det kan godt være vi får tæsk, men det er sjovt. Kan vi få lov at løbe den salgs orientering kan de godt pakke deres Micr-O og sprint langt væk’. Henrik sluttede dog med at bemærke, at han også gerne løber sprint, men at komme ud i sådan et terræn med sådanne udfordringer, det var for ham simpelthen den ultimative orienteringsoplevelse.
Alle juniorer fik også deres sag for. Ingen af drengene var helt tilfredse. Tue, der sluttede bedst, fik ikke rigtig kontakt på den teknisk krævende første del og da fysikken herefter på et langstræk blev voldsomt udfordret, gik han mentalt lidt kold. De to piger var heller ikke tilfredse og Maja slet ikke. Efter at være kommet pænt i gang, stod hun pludselig ved post 13 og skulle have været ved post ni. Efter nogle forsøg på igen at komme med i løbet udgik hun. En ellers godt løbende Ane var heller ikke helt tilfreds. Havde to 2 minutters bom og sluttede på en hæderlig 17. plads.

Resultater:
Herrer (48 deltager) 12.3 km
1. Anders Nordberg, Norge 87.06
2. Olle Kärner, Estland 90.04
3. Holger Hott Johansen, Norge 90.05
4. Chris Terkelsen 92.19
5. Mats Troeng, Sverige 93.26
21. Troels Nielsen 104.14
25. Carsten Jørgensen 107.09
28. Henrik Jørgensen 110.06
30. Martin Hansen 116.33
33. Claus Bloch 122.21
34. Christian Hansen 124.48

Damer (40 deltagere)
1. Vroni Salmi-König, Schweiz 65.17
2. Simone Niggli-Luder, Schweiz 67.08
3. Jenny Johansson, Sverige 69.08
4. Karolina A. Højsgaard, Sverige 71.21
5. Marianne Andersen, Norge 71.45

Herre junior (31 deltagere), 8.8 km
1. Erik Rost, Sverige, 68.58
2. Olav Lundanes, Norge 69.17
3. Øystein Sørensen, Norge 70.57
17. Tue Lassen 80.16
20. Jeppe Borch 80.51
23. Christian Bobach 82.13

Dame junior (29 deltagere), 5.5 km
1. Betty Ann Bjerkreim Nilsen, Norge 46.31
2. Anna Persson, Sverige 49.14
3. Saila Kinni, Finland 49.38
18. Ane Linde 59.48
Maja Alm, udgået

http://www.noc2005.org/resultater.shtml