Anne Konring Olesen brød i dag en grænse - nr. 10 i World Cup .
Anne Konring Olesen stod for dagens store positive danske resultat ved World Cup i England ved at blive nr. 10 på den 12.4 km lange distance. De to herrer, Troels Nielsen og Rene Rokkjær, skuffede.
Anne Konring Olesen stod for dagens store positive danske resultat ved World Cup i England ved at blive nr. 10 på den 12.4 km lange distance. De to herrer, Troels Nielsen og Rene Rokkjær, skuffede.
Anne Konring Olesen leverede i dag sit hidtil bedste internationale resultat nogensinde ved at blive nr. 10 på den lange og fysisk krævende distance. Anne fik hermed bekræftet, at hun nu kan matche verdens bedste. En særdeles tilfreds Anne KOnring Olesen udtalte efter løbet - 'Min form er bedre end jeg forventede. Det var sindsygt hårdt, og det var virkelig en kamp at holde fart og fokus hele banen igennem. Specielt den høje lyng trak søm ud. Jeg måtte virkelig tage mig sammen på den sidste del af banen, derfor dejligt at få bekræftet, at min form rækker til en lang tung bane'.
Anne Konring Olesen kunne i glæden over sit hidtil bedste resultat godt ærgre sig over de småfejl hun trods alt havde lavet, og at hun måske havde løbet for defensivt til sidst, da trætheden meldte sig.
Vi skal helt tilbage til VM i Tjekkiet for sidst at finde et tilsvarende godt dansk dameresultat. Det var da Ulrikka Örnhagen blev nr. 10 på kortdistancen.
Banen blev vundet af suveræne Simone Niggli-Luder fra Schweiz. Hun vandt med en sikker margin på 3 minutter foran landsmanden Vroni König-Salmi. Vroni havde derimod kun 15 sekunder at give af til svenske Emma Engstrand på 3. pladsen.
Debutanten Maria Konring Olesen løste sin opgave - at gennemføre sin første internationale opgave på en lang og fysisk krævende bane. Det gjorde hun på fornem vis og blev nr. 46.
Helene Hausner udgik ved publikumsposten. Det var helt efter landstrænerens anbefalinger, da hun skulle skåne det knæ, som har givet hende problemer gennem hele foråret.
Der var meldt tre herrer til start, men kun Rene Rokkjær og Troels Nielsen startede.
De levede ikke helt op til forventningerne. René Rokkjær blev nr. 18 - 6.41 minutter efter vinderen Jani Lakanen fra Finland. René var ikke tilfreds med sit løb. Han vurderede selv, at han havde bommet omkring tre minutter på den ellers forholdsvis teknisk simple men fysisk krævende bane.
Troels Nielsen sluttede som nr. 25. Han var selv tilfreds med sit løb, men måtte dog erkende at der endnu mangler lidt i at han er i samme form som ved VM i 2004, hvor han blev 11'er.
Claus Bloch, der også stod på startlisten løb ikke. Han var blevet utilpas efter gårsdagens stafet, en allergisk betonet snue. Selv om han i dag havde det bedre blev landstrænerens anbefaling om at stå over fulgt.
Resultater
Herrer, 18.0 km, 38 poster
1. Jani Lakanen, Finland 92.07
2. Mats Haldin, Finland 93.05
2. Andrey Khramov, Rusland 93.05
4. Marc Lauenstein, Schweiz 94.37
5. Øystein Kvaal Østerbø, Norge 95.02
6. Niclas Jonasson, Sverige 96,14
18. René Rokkjær, Danmark 98.48
25. Troels Nielsen, Danmark 100.25
Damer, 12.4 km, 33 poster
1. Simone Niggli-Luder, Schweiz 73.15
2. Vroni König-Salmi, Schweiz 76.13
3. Emma Engstrand, Sverige 76.28
4. Jenni Johansson, Sverige 76.30
5. Marianne Andersen, Norge 76.39
6. Brigitte Grüniger, Schweiz 78.19
10. Anne Konring Olesen, Danmark 81.26
46. Maria Konring Olesen, Danmark 102.32
http://live.wcup2005.org.uk/