På Hovedbestyrelsesmødet i weekenden diskuterede man den planlagte økonomiske omlægning fra løbsafgifter til klubkontingent. De foreløbige planer er at pålægge klubberne et kontingent til DOF på 185 kr for hver løber over 20 år samt 65 kr for hver løber m
På Hovedbestyrelsesmødet i weekenden diskuterede man den planlagte økonomiske omlægning fra løbsafgifter til klubkontingent. De foreløbige planer er at pålægge klubberne et kontingent til DOF på 185 kr for hver løber over 20 år samt 65 kr for hver løber mellem 8 og 20 år. I dag betaler klubberne 15 kr pr medlem. Det noget større kontingent skal erstatte de fleste af de afgifter, der i øjeblikket er lagt på alle starter ved åbne løb.
Hovedbestyrelsen er bekymret for, at den større afgift skal føre til medlemsflugt, men håber, at pengene til kontingentet skaffes til veje af klubben gennem dens aktiviteter og ikke bare væltes over på medlemmerne i form at et større medlemskontingent til klubben. Et idekatalog med forslag til, hvordan pengene kan skaffes, er på vej.
I første omgang bliver klubberne kun afkrævet det forhøjede kontingent for første halvår af 2002.
Det bliver i øvrigt en ny hovedkasserer, der kommer til at lede forbundet gennem de oprørte vande, idet N.P.Pedersen forlader posten til fordel for Helge Søgaard.