MTBO EM iagttagelsesløb i Grib Skov
Søndag blev MTBO-sæsonen skudt i gang, da OK Øst Birkerød arrangerede EM iagtagelsesløb i Grib Skov Mårum/Nord. Stævnepladsen delte MTBO’erne med orienteringsløbernes DM ultralang.
De traditionsrige klasser var begrænset til D/H20 og D/H21. Øvrige kunne vælge at stille op på åbne baner, som i dagens anledning var præcis de samme som eliten skulle køre.
Formatet var lidt utraditionelt en forlænget mellemdistance.
Ikke overraskende vandt Nikoline Splittorf, FIF Hillerød hos damerne efter 17,7 km i tiden 64,40 min.
Oliver Friis, Navet MTBO (foto) vandt herrernes klasse over 22,2 km i tiden 73,41 min.
I D20 vandt Sofie Okkels Jensen, OK Sorø i tiden 59,07 min, her var banen 14,5 km lang.
Der var ingen H20-ryttere var til start!
EM i MTBO finder sted i Polen i perioden 29. maj – 2. juni 2024. Det er ikke første gang landsholdet kører et internationalt mesterskab i Polen, her har tidligere været afholdt både EM og VM. Udover EM for eliten er det samtidig EM for både juniorer (D/H20) og ungdom (D/H17).
Mandag drager landsholdet på træningslejr i Litauen, hvor holdet er frem til lørdag.
Det forventes at landstræner Bjarne Hoffmann udtager det danske landshold til EM inden for kort tid.
Landsholdets øvrige internationale løb i 2024 er 2. runde i World Cuppen i Letland i starten af juli, hvor det samtidig er VM for U23.
Årets VM og 3. runde i World Cuppen finder sted i Bulgarien i september. Det er første gang at Bulgarien er værter for et VM i MTBO.
Inden da, så byder Allerød OK på den årlige MTBO Camp, som finder sted henover Pinsen fra 16.-20. maj i Nordvestsjælland.
Du kan følge campen her: MTBO Camp 2024
Resultater fra søndagens iagttagelsesløb kan foreløbig ses her: Liveresultat orientering :: MTBO Åbent EM Iagttagelsesløb [2024-04-21]