Skip to main content

Webinar: Den gode divisionsmatch

| Camilla Bevensee | Nyheder

Dansk Orienterings-Forbund inviterer til webinar om den gode divisionsmatch, mandag den 17. juni kl. 20.00-21.30.

Divisionsmatcherne har over årene udviklet sig til at være det stævneformat hvor flest af DOF’s medlemmer tilmelder sig. Det er også ofte det stævne hvor vi får flest ny og mindre rutinerede med til at tilmelde sig. Divisionsmatcherne bliver derfor vores vigtigste stævner, når det gælder rekruttering og fastholdelse. Og når det nu er de gange om året hvor flest klubkammerater skal med til orientering, er det også her vi har den største forskellighed hvad angår erfaring, forventning, teknisk kunnen og fysisk formåen. Det er også her vi har klubbens yngste med til konkurrence og alle skal have en god oplevelse.

På webinaret gennemgår vi de vigtigste prioriteringer og hensyn, der kan hjælpe dig som stævneleder, funktionsleder og banelægger, til at arrangerer det bedst mulige stævne:

  • Hvor skiller Divisionsmatchen sig ud fra mesterskabsstævner?
  • Hvor skiller Divisionsmatchen sig ud fra vores mindste stævner?
  • Hvad er en prioritetsrækkefølge af de forskellige elementer til stævnet?
  • Hvordan laver man god skiltning og guidning?
  • Hvad kan jeg gøre for at deltagerne får den gode oplevelse?

Webinaret bliver en kombination af indlæg fra DOF, tidligere og kommende stævneledere og divisionsmatchansvarlige fra klubber samt debat.

Tilmelding i O-service!