Skip to main content

Webinar: Vores bedste øvelser til minitræning

| Carsten Lausten | Nyheder

Tirsdag 3. april kl. 20.00-21.30 inviterer Dansk Orienterings-Forbund til webinar om øvelser til minitræning i klubben.

Minitræning er en rigtig god aktivitet for børn under 10 år. Børnene og deres forældre hygger sig leger, finder poster mm. i skoven og lærer dermed at færdes i skoven. Herved bliver børnene bedre forberedt til det næste skridt: selv at løbe og blive en del af klubbens ungdomstræning.

Flere og flere klubber har startet minitræning op i løbet af de sidste 10 år. Det er en god rekrutteringsplatform: Mange forældre vil gerne lave aktiviteter i naturen sammen med deres børn, og her er minitræning helt perfekt.

På webinaret vil nogle af de aktive klubber fortælle om deres set-up og dele deres bedste øvelser. Webinaret henvender sig både til de klubber, der har minitræning i dag og de klubber, der overvejer at igangsætte det og formålet med webinaret er at vidensdele og inspirere. Vi forventer, at stemningen bliver uformel med plads til masser af ping-pong og input.

Dato: Tirsdag den 3. april 2024
Tidspunkt: 20.00-21.30
Platform: På MS Teams, tilmelding i O-service

Indlæg fra Irene Mikkelsen – Horsens OK, Emma Klingenberg – Silkeborg OK, Kirsten Møller – Søllerød OK og Merete Spangsberg Nielsen – Odense OK.

Tilmeld dig nu i O-service!