Mandag 18. marts kl. 20.00-21.30 afholder Dansk Orienterings-Forbund webinar om transportudfordringen fra et klima- og bæredygtighedsperspektiv.
Dansk Orientering skal være et eksempel på en bæredygtig sport, hvor vi sammen finder løsninger på de centrale udfordringer i den grønne omstilling. Transport til og fra træning, og til og fra stævner, er en af de helt store kilder til udledning i forbindelse med orienteringssporten og det vil vi gerne sætte fokus på og forsøge at løse. Som certificeret Grøn Idræt under Danmarks Idrætsforbund, har vi også forpligtet os på det, og derfor afholdes der webinar om emnet, hvor alle er inviteret til at komme og lytte eller komme med bud på løsninger.
Fra forbundets side, har vi et bud på et måleredskab, så indsatsen på området ikke kun kommer til at handle om opfordringer og fornemmelser, der vil blive præsenteret på webinaret, sammen med data på udfordringen og mulige løsninger.
Tilmeld dig til webinaret med det samme via O-service.