Skip to main content

Find Vej Dagen 2024 - her er konceptet

| Camilla Bevensee | Nyheder

Forbundets årlige rekrutteringskampagne har fået en opstramning, og det nye koncept for Find Vej Dagen, blev præsenteret på webinaret 'Bliv klar til Find Vej Dagen' mandag aften. Kampagnen har de senere år været mindre styret fra forbundets side, og har forløbet over flere dage (og fx heddet 'Find Vej Dage 2022'), men i år er der kun én Find Vej-dag. Samtidig hjælper forbundets konsulenter klubberne med at leve op til og passe ind i et strammere koncept, hvor rammerne for det visuelle udtryk, aktiviteten ude ved klubben og kommunikationen, ikke er til forhandling. 

For at skabe ensartethed og gøre ’varen nem at sælge’, er konceptet simpelt og altså relativt rigidt. Der er formuleret nogle retningslinjer, som vi i forbundet håber at alle klubber vil gøre hvad de kan for at overholde. Kan det SLET IKKE lade sig gøre, tager udviklingskonsulenterne en snak med klubben om, om den kan være med i kampagnen alligevel.

Konceptet for alle Find Vej Dagen aktiviteter følger samme skabelon:

  • Alle aktiviteter afholdes lørdag 27. april 2024 i tidsrummet 10.00-12.00
  • Der er mulighed for at prøve 2-3 forskellige baner (ruter) på faste Find Vej poster med sværhedsgrad fra ’begynder’ til ’mellemsvær’
  • Alle aktiviteter oprettes som Facebook begivenheder med et billede med logoer og tekst (leveres af DOF), tilpasset den enkelte klub og det enkelte sted for aktiviteten
  • Alle aktiviteter oprettes på oversigtsside hos DOF, med link til Facebook begivenhed og med billede fra samme Facebook begivenhed 

Alle retningslinjer, samt hvad forbundet bidrager med og hvad det kræver af klubberne at være med, er beskrevet her: Find Vej Dagen 2024 - koncept

 

Skal din klub lave en aktivitet til Find Vej Dagen?

Alle klubber, der ønsker at lave en aktivitet og være med i Find Vej Dagen kampagnen, skal melde ind med deres deltagelse, en kontaktperson og hvor de ønsker at holde deres aktivitet, i en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Herefter vil ansvarlig for kampagnen, Camilla Bevensee, tage fat i klubben, sende relevant materiale og bede om oplysninger til oversigtssiden. Deadline for at melde sin aktivitet ind er 21. februar.

Find Vej Dagen bliver kun en fed dag, hvis mange klubber vil bakke om om den, og forbundet håber derfor på stor tilslutning. 

 

Webinarer

Havde man ikke mulighed for at deltage i webinaret 'Bliv klar til Find Vej Dagen' mandag aften, kan man se hele optagelsen af det her:
Webinar optagelse - Bliv klar til Find Vej Dagen

Næste webinar er allerede planlagt og afholdes mandag 11. marts kl. 20.00-21.30 via Teams. Læs mere i nyheden her:
Webinar: Den gode velkomst til Find Vej Dagen 2024

Tilmeldingen i O-service åbner snarest.