Vær med til at fortælle om divisionsturneringen
Dansk Orienterings-Forbund's klubkonkurrence, divisionsturneringen, skal dækkes mere intensivt i 2024, med nyheder og opslag på forbundets kanaler. Til det søges frivillige skribenter i alle landets kredse, der kan formulere korte tekster, tage billeder og ikke er bange for at snakke med folk på stævnepladsen. Formålet er at gøre divisionsturneringen mere synlig, både i de enkelte kredse og på landsplan, formidle stemningen og give stævnerne den opmærksomhed, de fortjener, som den gennemgående turnering for orienteringsklubber i Danmark, hvor hele bredden samles og ses til orienteringsløb.
Opgaven kan løses med en computer og en smartphone, hjemmefra eller i skoven, og man vil modtage vejledning og instruktion i forskellige systemer, samt altid have mulighed for sparring med kommunikationsansvarlig i DOF, Camilla Bevensee. Det vil være en fordel at have erfaring med sociale medier, men det er ikke et krav, så længe man er klar på at lære noget nyt. Omfanget af opgaven afhænger af hvor mange der melder sig og vil være en del af holdet, men vil være fleksibelt og til at tilpasse. Opgaven er fuldt forenelig med deltagelse i divisionsmatcher for sin klub.
Det optimale setup består af en hovedansvarlig, der koordinerer og samler indsatsen, så der kommer samlede nyheder ud for de store divisionsmatch weekender, samt skribenter fra alle kredse, mindst én i hver, der kan rapportere og assistere med billeder fra stævnepladserne. Arbejdet afstemmes og koordineres med kommunikationsansvarlig Camilla Bevensee på et større indledende online møde og med direkte kontakt løbende.
Har man lyst til at bidrage i større eller mindre grad, bedes man sende en email, hvori man skriver i hvilket omfang man gerne vil være med, til kommunikationsansvarlig Camilla Bevensee på