Mandag d. 11. september kl. 20:00 - 21:30 afholdes online webinar om ny stævnestruktur for børn og unge.
Alle interesserede er velkomne til at deltage.
Vi skal skabe meningsfulde stævner for børn og unge, og vi skal have flere børn og unge til at deltage i vores stævner!
Arbejdsgruppen for nyt stævneformat har særligt disse to mål i sigte i deres arbejde. Kom og hør med, når arbejdsgruppen fortæller om sit arbejde, tanker og idéer – og få en chance for at give din konstruktive feedback.
Arbejdsgruppen er åben for holdninger og nye/andre idéer til, hvordan vi skaber bedre rammer for børn og unge i stævnestrukturen.
Info om webinaret:
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du tilgår webinaret via dette link (åbner i Microsoft Teams).
Tilmeld dig webinarerne via O-service. Tilmelding er dog ikke nødvendig for at deltage.
Webinaret faciliteres af DOF's udviklingskonsulent Astrid Ank Jørgensen.
Interesseret i webinarer om andre emner?
DOF afholder løbende webinarer om forskellige emner af relevans for frivillige i orienteringssporten.
Læs mere om kommende DOF-webinarer her, hvor du også kan gense tidligere afholdte.