Skip to main content

Flotte danske placeringer på langdistancen ved EYOC

| Helge Lang Pedersen | Nyheder

Fotos: Kell Sønnichsen

Andendagens langdistance ved EYOC (Ungdoms-EM) i Bulgarske Velingrad bød på rigtigt flotte danske resultater.

3 i top 20 i H 16 - 2 i top 25 i D 16

"Det var en god langdistance, med både langstræk og korte og intense stræk. Teknisk var det ikke så svært, og det svære var mere at kæmpe på i bakkerne. Stemningen på stævnepladsen var god trods blandede følelser efter en varm dag i skoven med mange bakker. I danskerlejren var humøret højt efter mange gode præstationer” - fortæller de tre H 16-løbere Asbjørn, Axel og Niels samstemmende. De viste alle højt niveau da de løb sig i top 20 i det næsten 100 mand store felt med deltagere fra 32 nationer. Ud over Asbjørn Faber Fenger Grøns 9. plads, blev Niels Jokumsen nr. 14 og Axel Ørnhagen Jørgensen nr. 19.

Asbjørn Lang

Asbjørn på vej mod 9. pladsen

Axel Lang

Axel på de sidste meter ind til mål

U18 landstræner Astrid Ank Jørgensen fortæller videre:

"Vi er meget tilfredse med i dag, da mange af løberne klarer dagens udfordring rigtig godt. Særlig Asbjørns 9. plads er imponerende, og var resultatet af et godt kontrolleret løb uden de store fejl. Det samme gælder Frida og hendes 11. plads - hvor der lige er et mindre godt vejvalg, men ellers et rigtig godt udført løb.

Frida Lang

Frida Kärner Groos på vej mod en fornem 11. plads

Ingrid Due Nygaard løber også et flot løb i dag med en placering som nr. 24. Hun nævner selv at hun måske var lidt forsigtig i starten af banen, men får så mere og mere fart på til sidst, hvor hun løber sammen med nogle andre - hun er godt tilfreds med hendes løb.

Ingrid Lang

Ingrid Due Nygaard i indløb til mål

Andrea vrikkede desværre om på sprinten i går og måtte derfor springe langdistancen over i dag. Vi satser på at hun er klar til at løbe igen i morgen."

Stafet søndag

Søndag afsluttes EYOC med stafet. Det bliver særligt spændende at følge de danske hold i H 16 og D 16.

Stafetholdene til i morgen er:

H 16

1. Axel Ørnhagen Jørgensen

2. Asbjørn Faber Fenger Grøn

3. Niels Jokumsen

D16

1. Ingrid Due Nygaard

2. Andrea Svenningsen

3. Frida Kärner Groos

H 18

1. August Gabs

2. Magnus Lindahl

3. Johannes Marager

Signe løber på et miks hold med en løber fra Schweiz og en løber fra Frankrig. Stafetten starter mellem kl. 09:30 og 09:45 og kan følges live her