Skip to main content

Trimtex Seniorcup og Løberen Junior League afgjort

| Thomas Jensen | Nyheder


Asbjørn og Sigrid forsvarede begge deres forspring i ranglisten med en sejr i finaleløbet. (Foto: Jeppe Ruud)

En lukket storebæltsbro satte sit præg på ranglistefinalen. Caroline Gjøtterup, Agnes Nørgård Kracht og Mads Skaug blev fanget på den forkerte side - og kom derfor meget sent til start. De nåede dog frem til slut og gennemførte løbet inden det blev for mørkt til at løbe. 

Sejr til Sigrid i D20
I D20 var der lagt op til en spændende afgørelse, hvor den af Sigrid Høyer Staugaard fra FIF Hillerød og Amalie Ermann fra Allerød OK, der klarede sig bedst i finalen, også ville løbe med den samlede sejr. Her trak Sigrid det længste strå, da hun vandt dagens konkurrence med 1:02 minutters forspring til Amalie. Sigrid kronede dermed en flot efterårssæson, hvor hun har vundet DM-lang og været bedste danske på de individuelle skovdistancer til Junior-VM i Portugal, med titlen som ’Løberen Junior League’-vinder.


Nr. 1, 2, 3 og 6 på den samlede rangliste i Løberen Junior League - Sigrid Høyer Staugaard, Amalie Ertmann, Laura Bobach og Hedda Kärner Grooss. (Foto: Jeppe Ruud)

Sikker sejr til Asbjørn i H20
I H20 gik Asbjørn Kaltoft fra OK Pan ind til finalekonkurrencen med en stor føring. Han skulle stort set bare gennemføre, for at hive den samlede sejr i hus. Det gjorde han så med bravour, idet han også tog sejren i finalen. Klubkammeraten Jonas Damm Als blev 2’er både i finalen og den samlede stilling, mens H16 løberen Mads Christian Maarup fra Allerød OK imponerede med en 3. plads på dagens konkurrence. Oscar David Broman Jensen fra Allerød OK sluttede som nr. 3 i den samlede stilling med en 5. plads i dag, mens klubkammeraten Theis Munktved med en 6. plads i dag, løb sig til en samlet 4. plads.


Nr. 1, 2, 3 og 4 i den samlede stilling i Løberen Junior League - Asbjørn Kaltoft, Jonas Damm Als, Oscar David Broman Jensen og Theis Munktved. (Foto: Jeppe Ruud)

Søren vandt H21
I H21 stillede Søren Thrane Ødum fra OK Øst ikke til start. Emil Øbro fra Tisvilde Hegn OK havde dermed muligheden for at vriste føringen fra Søren – men det krævede en sejr. Det blev til en 5. plads – og han må derfor tage til takke med en samlet 2. plads.

Caroline vandt D21
I D21 stillede Cecilie Klysner fra FIF Hillerød ikke til start – og dermed kunne Caroline Gjøtterup fra Faaborg OK sikre sig den samlede sejr med en 2. plads i dagen konkurrence efter Tisvilde Hegn OK’s svenske løber Elin Carlsson. Agnes Nørgård Kracht blev nr. 3 – og løb, sig så vidt jeg lige kan regne ud, op på en samlet 2. plads.

Resultater fra dagens løb finder du her: https://liveresultat.orientering.se/followfull.php?comp=24644&lang=sv