Skip to main content

Der er godt gang i støtten til ukrainsk orientering og landsholdet har samlet næsten 6000 kr. ind

| Camilla Bevensee | Nyheder

Rigtigt mange danske orienteringsløbere har støttet det Ukrainske Orienteringsforbund, både direkte til IOF igennem deres betalingslink, og på mobilepay til Dansk Orienterings-Forbund. 

På landsholdet har løbere og trænere taget ansvaret på sig, og hver især bidraget med det de kunne, fra deres personlige kasse. Det har resulteret i en indsamling på flotte 5.801 kr., der er sendt til IOF's støttekampagne. Taget i betragtning, at næsten alle løbere på landsholdet skal få økonomien til at hænge sammen på en SU, er det endnu flottere, at landsholdet har kunne samle så mange penge ind imellem sig.

Vi er også utroligt stolte af opbakningen fra orienterings-Danmark, og en personlig, anonym donation til støttekampagnen igennem DOF på 10.000 kr., varmer især rigtig meget. 

Der er også sat en række forskellige tiltag i søen, for at samle endnu flere penge ind:

Sprintløb i Aarhus
Flere af DOF's ansatte har i samarbejde med OK Pan Aarhus, været i gang med at sætte et lille løb op, der er endt med at blive et sprintløb i Aarhus. Det koster mindst 50 kr. at få et kort, der går ubeskåret til IOF's indsamling. Det kræver ikke tilmelding og alle er velkomne, til en lille træningstur rundt på Frederiksbjerg, i den sydlige del af det centrale Aarhus. Spred gerne budskabet omkring denne lille aktivitet, til dem du kender i Aarhus og omegn, der kan læse mere på løbets Facebook begivenhed. En stor tak skal lyde til OK Pan Aarhus for sponsorat af kort, og til Grafisk Forum, for sponsorat af tryksager og hjælp til tryk.

200 støtteplakater til salg
Kommunikationsansvarlig i DOF, Camilla Bevensee, har i samarbejde med kompetente folk, lavet en plakat, der sættes til salg og hvor indtægterne går ubeskåret til det Ukrainske Orienteringsforbund. Plakaten (som kan ses nedenfor) koster mindst 200 kr., men håbet er at nogle har kontakt til fx. virksomheder, der gerne vil støtte med mere, og får en plakat med hjem til kontoret til gengæld. Plakaten kan købes til sprintløbet i Aarhus og på stævnepladsen til Påskeløb i Silkeborg i næste uge. Har man ikke mulighed for at deltage i Aarhus eller Silkeborg, er det også muligt at bestille plakaten via e-mail til Camilla på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Igen, skal trykkeriet Grafisk Forum have stor tak for at donere trykkeri af plakaterne.

Trimtex donerer gavekort
Alle der donerer igennem DOF's mobilepay (269030) og mærker overførslen 'Ukraine' deltager ydermere i lodtrækningen om 2x 500 kr. gavekort til Trimtex. Vinderen trækkes 1/5 2022. 

Direkte link til at donere via DOF's mobilepay: https://www.mobilepay.dk/erhverv/betalingslink/betalingslink-svar?phone=269030&comment=UKRAINE&lock=1

 

Har du eller sin klub sat gang i andre initiativer til at støtte indsamlingen, hører vi gerne om det og hjælper med at dele det i DOF. Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.