Skip to main content

Ungseniorsommerlejr - tilskudsregler

| Nyheder 2017

Tema loebMotion og Foreningsliv har igen i år afsat kr. 20.000 på budgettet til tilskud til en Ungseniorsommerlejr.

Planlægningen af sommerlejren er så småt ved at starte op med Magnus Maag, Søllerød Orienteringsklub som kontaktperson - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilskudsreglerne er som følger:

DOF tilskud til Ungsenior Camps

Motion og Foreningsliv ønsker at understøtte aktiviteter, som fremmer de sociale, fysiske og tekniske kompetencer hos aldersgruppen 20-30 år - samt generelt medvirker til at fastholde et socialt netværk på tværs af klubber i denne aldersgruppe.

Forudsætninger: Der ydes tilskud til træningsophold, der tilbydes åbent til alle medlemmer af DOF i alderen 20-30 år via o-service og hvor der er minimum 6 træningspas. Campen kan foregå i forlængelse af en konkurrence, men ydes ikke til ophold under f.eks. O-Ringen.

Tilskud: Tilskud er max 20.000 kr. til transport, overnatning og forplejning (mod kvitteringer og brug af sædvanligt DOF skema). Tilskud ydes med 50% brugerbetaling dog max 1.000 kr. per løber. Hvis der er mere end 20 deltagere fordeles tilskud proportionalt. Der skal vedlægges deltagerliste.

Ansøgning: Skal foretages til formand for Motion og Foreningsliv inden 1. april indeholdende beskrivelse af aktiviteten, herunder mål, indhold, tid, sted, målgruppe og budget. 

Link til tilskudsreglerne