Favoritsejr i herreklassen og utrolig spænding i dameklassen.

Favoritsejr i herreklassen og utrolig spænding i dameklassen.

Da Farum Ok´s tyndeste på papiret (og ældste) Pablo Tomas Jensen løb fra alt og alle på førsteturen til DM-stafet - i dagens bedste tid på de korte 1-2. ture, var der ingen chancer for Tisvilde Hegn og de andre favorithold. Ganske vist nåede Jesper David Jensen op til Thomas Nielsen på andenturen efter et bom fra Thomas, men Thomas og Flemming Jørgensen på tredjeturen øgede, så Allan blev sendt ud på sidsteturen med et forspring på 3½ minut til Carsten Jørgensen.

Allan øgede forspringet yderligere, så sejrsmarginalen ned Tisvilde blev 4½ min. OK Pan blev nr. 3 - 3½ minut efter Tisvilde, med yderligere 6½ minut ned til OK Øst på fjerdepladsen.

Tisvilde Hegn vandt DOF´s StafetLiga med 194 point, foran Farum OK med 183 og OK Øst med 181 point.

I dameklassen var der mere omveksling end hos herrerne. FIF Hillerøds 2. hold førte efter førsteturen. Efter andenturen førte Farums piger.

På næstsidsteposten på sidsteturen blev Dorte Dahl, FIF meldt lige før Ulrika Ö. Jørgensen, Kolding OK og Tine Rasmussen, Farum OK.

Ud først på stævnepladsen var Dorte, men hun vendte om og løb tilbage over rampen over diget, hvor hun mødte Ulrika i modløb. Ulrika fortsatte ind på stævnepladsen til sidsteposten og løb i triumf i mål med sine holdkamerater Marianne Lynge og Maria Høyer.

Inden Dorte fandt ud af at sidsteposten lå inde på stævnepladsen og ikke ude i skoven, kom Tine ind til sølv for Farum, og Dorte måtte nøjes med bronce.

OK Øst´s favoritpiger svigtede deres guldfavoritværdighed og blev nr. 4, men de vandt DOF´s StafetLiga 98 med flotte 195 point foran Kolding med 187, FIF med 185 og endelig Farum med 184 point.

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF