Ny landstræner fundet!

Dansk Orienterings Forbund har pr. 1/1-2000 ansat svenskeren Signar Eriksson som fuldtids-landstræner. Signar Eriksson overtager dermed ansvaret for en håndfuld af verdens bedste orienteringsløbere, blandt andre den nykårede Park World Tour-vinder, Allan Mogensen.

Med den nye landstræner, som blev blev valgt ud af en meget kvalificeret ansøgerskare, har Orienterings-Forbundet gjort noget af et kup. Den 55-årige svensker er en af de mest erfarne trænere i hele orienteringsver-denen, med en "resultatliste" som er svær at matche.

I sin karriere som træner har han blandt andet fungeret som landstræner for det svenske damelandshold i perioderne 1984-87 og 1992-98, og var dermed manden bag 7 verdensmesterskaber og 3 World-Cup-sejre.

Han har derudover arbejdet som træner for det italienske landshold i perioden 1988-92, samt som assisterende træner på det italienske langrends-landshold i perioden 1966-71. (Med Franco Nones OL-guld på mændenes 30-km til følge).

Signar Eriksson er som træner kendt for en stilfærdig men kompromisløs ledelsesstil, med en fokusering på den enkelte udøvers ressourcer og potentiale. Blandt de løbere som har haft ham som træner lyder det sam-stemmende at han har en formidabel evne til at "komme ind under huden" på folk og af den vej indrette den enkeltes elitesatsning.

Fagligt lader svenskeren heller ikke noget tilbage at ønske: Signar Eriks-son er uddannet i idræt, sociologi, økonomi, pædagogik og idrætsmedicin.

Dertil taler han, foruden svensk, også engelsk, italiensk, tysk, fransk og finsk! (Og snart også dansk).

Signar Eriksson overtager roret efter Klavs Madsen, som har været landstræner i 2 år, på et tidspunkt hvor herrelandsholdet står over for et forventet generationsskifte inden for de kommende 2-4 år. På kort sigt bliver de vigtigste opgaver World Cup 2000, hvor Danmark er forsvarende mestre i både herrenes stafet og individuelt ved Chris Terkelsen.

Med venlig hilsen
Jakob Ødum

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt