Der blev alligevel tid til endnu et rejsebrev fra Ukraine. Denne gang vil jeg fokusere lidt på den økonomiske situation her i landet.

Der blev alligevel tid til endnu et rejsebrev fra Ukraine. Denne gang vil jeg fokusere lidt på den økonomiske situation her i landet.

Efter Ruslands fald har det været én lang rutschebane for det ukrainske samfund. Og rutschebanen går kun nedad! Adskillige virksomheder er lukket, fordi de nu ikke længere understøttes af Sovjet-økono-mien, og derfor ikke kan klare sig; arbejdsløsheden er derfor temmelig stor. (jeg har ikke noget tal, men baserer dette på samtaler med ukrainere).

Inflationen er et andet element, der har spillet en stor rolle. En overgang var inflationen oppe på 10.000% p.a. (iflg. det danske udenrigsministerium). I de sidste par år har det dog ikke været så slemt, men som en ukrainer sagde til mig i dag: ”For to år siden var en dollar lig med 2 Hryvna. I dag koster en dollar over 5 Hryvna. For to år siden kunne det lige gå an, men nu hænger det ikke sammen mere. Økonomien er ved at kollapse. Folk har ikke råd til at købe varerne i butikkerne, og den sorte økonomi blomstrer”.
(Ifølge det danske udenrigsministerium er 60% af landets økonomi sort. Samme ministerium siger, at Bruttonationalproduktet er faldet med 60% fra 1989 til 1997, så førnævnte kildes oplysning om en kollapset økonomi lyder på ingen måde usandsynlig.)

Det får vi bevis for her i det relativt velstillede Truskavets. En del steder ser vi lukkede, forfaldne virksomheder. Overalt står der mennesker (især kvinder) og forsøger at sælge ”egen avl”, som fx solbær, solsikkekerner, nødder, mandler osv. Der er ikke noget, der er for småt til at kunne sælges. Tiggere er langt fra et særsyn.

Jeg har allerede omtalt vandforsyningen her på hotellet, som jo er et udtryk for at man sparer, hvor man kan. Selv om byen her har gadelys, er de aldrig tændt! Forleden var vi nogle stykker på museum. Når vi trådte ind i et lokale, tændte guiden lyset, og det blev slukket så snart vi var ude af lokalet igen. Alting koster! Jeg følte mig helt skamfuld, da jeg kom op på værelset efter banketten forleden og opdagede, at jeg havde ladet lyset brænde overalt!

En lille pudsig detalje om vores transport til løbsstederne. Flere gange er vi blevet transporteret i (ældgamle) busser, og hver gang er det sket med en lille blå politibil kørende foran, med blinkende lygter på taget. Som om vi var udenlandske statsfolk på besøg! Og det var både frem og tilbage. Det virker lidt komisk, for der er ikke mere trafik end at et skolebarn i anden klasse kan forestå trafiktællingen. Men frem kommer vi. Nu er der rygter om, at nogen vil forsøge at overtale ukrainerne til at give vores bus politieskorte til den polske grænse!!!

Mandagens løb havde målplads i byens park, og arrangørerne havde håbet på tusindvis af tilskuere. Men en kraftig regnskylle holdt mange væk, og der var vel næppe mere end en fem-seks hundrede, der overværede EM-finalen.
Tirsdag er sidste konkurrencedag, og jeg tror at alle glæder sig til at vende hjemad igen. Helene Hausner kan starte i A-finalen, fordi hun ikke stillede op i kvalifikationen til klassisk forleden. Yvonne Fjordside fik et regulært træben i mandagens løb, da hun faldt og slog sit ben mod en liggende træstamme, men stiller alligevel op i B-finalen. Mikkel Lund fik også startret i A-finalen, fordi finnen Janne Salmi blev disket. Allan starter tredjesidst, foran Fredrik Löwegren og Bjørnar Valstad. Spændende!

Her takker redaktøren af. Tak fordi I ville læse med. En fyldig rapport om de sportslige aspekter ved EM kan læses i det nummer af O-posten, der udkommer i august.

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF