Skip to main content

Starten er gået til VM’s sidste konkurrence - stafetten

| Administrator | Nyheder 2004

VM stafetten afvikles i samme terræn som gårdagens finale på Mellemdistance og stævnepladsen er den samme. I går regnede det, da vi kom, men det tog af op på dagen. I dag regner det igen og alle har fundet støvler og regntøj frem, men smattet er det aller

VM stafetten afvikles i samme terræn som gårdagens finale på Mellemdistance og stævnepladsen er den samme. I går regnede det, da vi kom, men det tog af op på dagen. I dag regner det igen og alle har fundet støvler og regntøj frem, men smattet er det allerede.
Damerne er lige startet i let støvregn.
Det danske hold er Helene Hausner på første tur, Signe Søes på anden og Yvonne Fjordside slutter af. I følge Yvonne bliver det hendes afsked med international orientering. Nu skal familien prioriteres. Lad os håbe hun får en god afskedsgave med en flot dansk dameindsats.
Herrerne starter kl. 11.35. Det danske herrehold, der skal forsvare en EM-sølv og i øvrigt stolte stafetresultater er Mikkel Lund på første tur, Allan Mogensen på anden og Carsten Jørgensen på sidste.
Taktikken for begge hold er ved disciplineret løb at være med. Ikke nødvendigvis tage initiativ, men alligevel hele tiden være parat til selvstændig orientering og initiativ. De danske herrer er fuld af fortrøstning - selv om konkurrencen er stenhård kæmper de klart for en podieplads.